Amerikanske pandekager

Her er opskriften på de lækreste og luftigste pandekager lige til en hyggelig weekendmorgen. 

Amerikanske pandekager er virkeligt bare noget af det bedste. En rigtig amerikansk pandekage er ekstremt fluffy og suger siruppen til sig som en svamp - sådan er det i hvert fald, når de serveres på den anden side af Atlanten. Jeg har selv haft lidt svært ved at få det helt samme resultat og er lidt for ofte endt ud med nogle pandekager der var lidt for tætte og flade. Jeg har derfor længe søgt en opskrift, der kunne give mig mine pandekager, lige som jeg gerne vil have dem…. og her er den! 

En stor morgenmad til 4 personer:

  •  350 g hvedemel
  • 6 spsk majsstivelse
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk bagepulver (jeps, 3 spsk) 
  • 1 spsk sukker
  • 4¾ dl mælk
  • 2 store æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 spsk smeltet smør

Bland alle de tørre ingredienser i én skål. Pisk mælk og æg sammen i en anden skål.

Bland nu de våde ingredienser i de tørre, ved kun at hælde en lille smule væske ad gangen. Sørg for kun at tilføje en lille smule væske ad gangen og røre det helt ud, inden du hælder næste skvæt i. Sådan undgår du fuldstændigt at få de klassiske klumper i dejen. Rør kun meget blidt for ikke at ødelægge den luftige dej. Tilsæt til sidst den smeltede smør, og bland det let sammen. 

Steg nu pandekagerne på en pande med pande med smeltet smør. Når luftboblerne i pandekagerne bliver stående, er de klar til at blive vendt.

Jeg foretrækker mine pandekager the American way med masser af ahornsirup og en stor smørklat. Prøv det! :)

God fornøjelse! 

/Luise