Sesam, Sesam

Mysli med rugbrødscrunch og hasselnødder

Mysli er altid godt som et spændende twist på yoghurt, havregryn eller bare for sig selv med kold mælk. Det er endnu bedre, når myslien er hjemmelavet, og man får den, lige som man vil have den. Den her mysli kan du ikke købe dig til. Af en eller anden grund er der ikke nogen, der har fundet på at kombinere sprødt rugbrødscrunch med den skønne smag af bagte hasselnødder, den dybe, karamelagtige smag af brun farin og de søde og let syrlige rosiner. Det gjorde jeg så - og der går ikke lang tid, før du også er med på vognen.

Nøddekage med rabarberskum

Forleden smagte jeg en af de skønneste kager, jeg længe er stødt på. Jeg var et smut forbi min bonusmor, der altid forkæler mig, mine søskende, venner og alle andre, der kunne finde på at lægge vejen forbi, med masser af skønne kager. Vi har efterhånden vores favoritter, men forleden dukkede en ny kage op på bordet… og den er uden tvivl føjet til listen over favoritkager!

Hjemmelavet hummus

Jeg er vokset op med hummus. Min bonusmor er fra Libanon, og der er derfor altid blevet serveret hummus i rigelige mængder for mig - og selvfølgelig altid af bedste arabiske kvalitet (: På min tur til Israel i vinterferien blev jeg mindet om glæden ved god, autentisk hummus, da jeg besøgte det berygtede hummus-sted Abu Shukri i Jerusalem. Lige siden har jeg gået med en konstant, prikkende trang til hummus.

Hjemmelavede Oreos

Det her har jeg drømt om længe. Alt for længe. Så længe, at jeg til sidst ikke kunne lade være. Hvorfor skulle jeg egentlig også det?
Og åh, hvor var det godt. De smagte jo åndssvagt godt. Alt for godt. Eller nej, noget kan vel aldrig smage alt for godt. Men det var tæt på.

posted 10 May, 2012
by sesamsesam
1 note for this post
Permalink / Short URL
Tweet

Grøn salat med grillede asparges og friske ærter

Puha, der er altså mange ting at se til for tiden, og selvom jeg stadig både laver og spiser masser af god mad, er det svært lige at finde tiden til at få skrevet om det her. Jeg sørger dog for at tage en masse dejlige billeder, så når jeg (forhåbentligt snart) får lidt mere tid, har jeg masser af spændende og lækre ting, jeg glæder mig til at fortælle jer om.

I den her omgang bliver det altså bare til et ganske kort indlæg om en dejlig, grøn salat, jeg lavede til mig selv i går. De sprøde, friske ærter og lækre, grillede asparges gjorde salaten dejligt forårsagtig, og alle de grønne nuancer hjalp stemning godt på vej. Det er så fint og dekorativt med en helt grøn-i-grøn salat som den her, der bare minder en om sommer og lange, lyse aftener. Uhh, det bliver nu altså dejligt.

Varme hveder

Nu kommer tredje bolleopskrift i træk - det ved jeg. Jeg plejer at stræbe efter lidt større variation, men nu nærmer Store Bededag sig jo kraftigt, og så der jo ikke nogen diskussion; der må bages varme hveder.

Hveder er tit lidt tørre, kedelige og uden så voldsomt meget karakter, men det gælder på ingen måde for dem her. De her er svampede, luftige, har en fyldig smag af kardemomme, og så holder de oven i købet den saftige krumme i flere dage.

Gulerodsboller med havregrød

Jeg beklager, at der har været lidt stille fra min side på det sidste, men jeg har simpelthen haft så travlt med lektier, træning, en smule arbejde, lidt AT-synopsis (gymnasiet er fyldt med fancy forkortelser), og hvad hverdagen ellers byder på. Men nu er jeg klar igen med fortsættelsen af min lille todelte gulerodsbolle-føljeton.

Denne version er helt bevidst meget anderledes end den forrige; det her er den “klassiske” gulerodsbolle, der hæver lunt og hurtigt, som er lavet på rent hvedemel, med en smule smør og sukker, samt en god klump gær - lige som vi kender og elsker den. Dog er der én ting, der alligevel gør, at de her gulerodsboller skiller sig ud fra mængden; de er utroligt saftige, relativt mættende og holder den gode, saftigekrumme i lang, lang tid - jeg har faktisk stadig ikke oplevet, at de er nået at blive tørre, inden den sidste var spist. Hemmeligheden: havregrød og en lækker, våd dej.

Gulerodsboller a la Emmerys

Dette og næste indlæg kommer til at dreje sig om gulerodsboller; to meget forskellige af slagsen.

I første omgang får I den moderne gulerodsbolle; den med groft mel, uden fedtstof, med en luftig krumme og ikke mindst den meget hippe og berygtede surdej.

Det her er en opskrift, jeg har arbejdet på over lang tid efterhånden - med et ganske bestemt mål for øje: Emmerys’ gulerodsboller. De har stjålet mit hjerte; de er bløde og svampede, lidt søde og helt skønne bare med et godt lag smør - men desværre også utroligt dyre.

French toast - eller arme riddere

I morges fik jeg en pludselig lyst til at forkæle mig selv og min familie. Amerikanske pandekager er efterhånden et afprøvet koncept, og jeg var derfor frisk på at prøve noget nyt. Nu er det jo ikke fordi, at french toast er vildt nyskabende, men jeg har ikke selv lavet det før - så det tæller vel. Men mums, hvor var det lækkert - også langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Svampet, sød, snasket; lige som french toast skal være.

Tærte med spinat og laks

Nu er påsken efterhånden vel overstået, men her kommer alligevel lige en lille beretning fra en hyggelig og lækker påskefrokost.

Laks er jo en klassiker - man kan vel næsten sige et must - på et godt, traditionelt påskebord, og den fine, farverige fisk havde derfor også sneget sig ind i mit bidrag til påskebordet i denne omgang. Den her tærte var rigtiggod; en grov og sprød bund fyldt med masser af spinat og med den karakteristiske smag af koldrøget laks. Spinat og laks er altid skønt sammen - i sær i en tærte og ikke kun på påskebordet.