Morgen-pandekager med hytteost og havregryn | Cottage cheese pancakes
Det er sjovt som cottage cheese pancakes lyder lækkert, mens pandekager med hytteost lyder mere tvivlsomt. Jeg lover dog, at det på ingen måde er farligt. Hytteosten gør pandekagerne dejligt fugtige uden at være klæge, og havregrynene giver lidt ekstra smag og tekstur. Med et godt skvæt ahornsirup var det opskriften på en dejlig morgen og den bedste forberedelse til 5 timers fysik.
Morgen-pandekager med hytteost og havregryn | Cottage cheese pancakes
(2 personer - ca. 9 stk)
- 50 g havregryn
- 225 g hytteost
- 3 æg
- 65 g mel
- 2 tsk honning
- 1 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- ½ tsk kanel
- 1-2 spsk mælk
- Smør til stegning
Blend havregrynene til "mel", og stil dem til side. Blend så æg og hytteost ensartet. Tilsæt de resterende ingredienser inklusiv havregryn, og blend igen, til det hele netop er blandet. Juster dejens tykkelse med mælken. Smelt smørret på en varm pande, lad det brune og steg så pandekagerne ved middelhøj varme. Vend dem, når de har små lufthuller i overladen. Det betyder, at de er gennembagt. Steg dem også gyldne på den anden side.
Velbekomme!
/Luise