Surdej - dag 3
Sikke en dejlig overraskelse at stå op til en kraftigt boblende surdej i dag. Så var det jo nok ikke ren indbildning, da jeg mente, at den boblede i går. Den lugter stadig mildt og dejligt af mel - måske lidt syrligere end før.
Et tille godt tip er at tørre glassets sider, hver gang du har rørt i surdejen. Så undgår du, at surdejen sidder og tørrer ind på kanterne. På længere sigt bliver det svært at tørre den størknede surdej af - og du risikerer sågar, at den begynder at mugne.