Som min mor siger, er det at passe en surdej næsten som at have en Tamagotchi. Man skal passe og pleje den - og personligt bliver jeg en smule afhængig af det. Jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt, når jeg står op om morgenen i disse dage og tøffer ned i køkkenet for at se, hvordan det går med min lille surdej... Og det er endnu mere spændende, lige nu hvor jeg er lidt nervøs for, hvordan det hele går - som jeg forklarede i går. Jeg har dog fået nogle søde og beroligende kommentarer, så jeg tror på, at det hele nok skal gå, selvom surdejen lugter lidt anderledes, end mine tidligere surdejsstartere har gjort (:

/Luise