Surdej - dag 7
Det var en dejlig overraskelse, der ventede mig på mit køkkenbord i morges. Min surdej er på toppen igen! Den mørke farve er forsvundet, og er blevet erstattet af en lysere mere mælket farve. Ligeledes er den grimme lugt forduftet og surdejen lugter nu bare dejligt syrligt. Jeg har lært på Meyers Bagekursus, at surdejen skal lugte så behageligt (næsten som yoghurt), at man tør smage på den - og det gør jeg nu. Jeg gjorde det faktisk på kurset, og det var på ingen måde slemt. Måske er det en meget god huskeregel til at finde ud at, om ens surdej trives. Som du kan se på billedet er der godt liv i den - masser af fine bobler (:
/Luise