Cremet tunmousse med ricotta og æg

Hvis du spørger mig, må tunmousse meget gerne være dejligt cremet, have et friskt og syrligt strejf af citron og en salt undertone fra kapers. Efter min mening er den her er lige i øjet. Det er noget utraditionelt at putte ricotta og æg i sin tunmousse, det ved jeg, men du burde nu prøve det. Det giver moussen en rund og mild smag og en utroligt cremet og fyldig konsistens. Det var første gang, jeg prøvede det, men det bliver helt sikkert ikke den sidste. 

Jeg er meget vild med tunsalat, tunmousse, tunbøf, tun, tun og atter tun; alt der har med tun at gøre. Jeg har dog haft et enkelt problem med min tunsalat/tunmousse hidtil. Tunen skal jo røres op med noget, men jeg vil helst være foruden den syrlige undertone fra yoghurt eller cremefraiche, og samtidig har jeg ikke lyst til at bruge ren mayonnaise. Hvad gør man så? Jo, man griber ud efter ricottaen og æggene - har jeg nu fundet ud af. 

Det lyder måske som en lidt spøjs kombination, men jeg er ret sikker på, at når først du har prøvet det én gang, er du solgt - lige som mig. 

Cremet tunmousse med ricotta og æg (2 personer)

  • 1 dåse (145 g drænet vægt) tun i olie 
  • 50 g ricotta
  • 1 æg
  • 2-3 spsk kapers, groft hakket
  • 2-3 spsk persille, groft hakket
  • Saft og skal fra ca. ½ citron 
  • Salt og peber

Findel tunen, og dræn den for olie. Kog ægget i 10 minutter, lad det køle af, pil det, og hak det groft. Blend tun, æg og ricotta i en blender, så groft/fint som du vil have det. Jeg blendede det relativt fint. Rør i en skål tunblandingen med citronskal og -saft, kapers, persille, salt og peber - i de mængder, du kan lide. 

Jeg er meget glad for både citron og kapers, men har du det anderledes, tilpasser du selvfølgelig bare mængderne efter din smag (: 

Server tunmoussen på brød eller knækbrød til frokost eller som tapas for eksempel - gerne med lidt grøn salat og citronskal og persille på toppen. 

God fornøjelse!

/Luise 

Den ultimative Devil's Food Cake

Der er flere grunde til, at den her kage, er en af de bedste jeg ved. Først og fremmest er der frosting’en; den findes simpelthen hverken bedre, blødere, mere cremet eller lækrere. Så er der bundene; de er svampede, fugtige og alligevel luftige samtidig med, at de har en intens smag af kakao. Cremen i midten er sød og fluffy, og så giver de friske, syrlige bær et godt modspil til alt det søde. Alt i alt en perfekt kombination af alt det bedste. Mums!

Min bror havde fødselsdag forleden, og det skal jo fejres. I min verden er fødselsdage de bedste undskyldninger for at give den gas i kagekøkkenet. Den her kage er legendarisk i min familie; den har været en fast gæst på mit fødselsdagsbord, så længe jeg kan huske, og den har ligeledes gjort det godt ved mange andre lejligheder. Det var sjovt nok også den kage, min bror ønskede, nu hvor han var et smut hjemme forbi Danmark - og så var det selvfølgelig også den kage, han fik! 

Min bonusmor har altid stået for at bage den her kage, og jeg er sikker på, at der er sket alskens mulige ændringer i opskriften i løbet af årene… så nu har vi den perfekte opskrift! Jeg ændrede en smule for at få det til at passe til min form, men ændringerne er ganske små - og trækker på ingen måde ned i resultatet. Det her er og bliver en af de bedste og flotteste fødselsdagskager. 

Devil’s Food Cake 

Bundene

  • 2 æg
  • 2 dl sukker
  • 175 g hvedemel
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • 40 g kakaopulver
  • 1½ tsk bagepulver
  • 125 g smør
  • 1½ dl mælk

Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, vaniljesukker, kakaopulver og bagepulver.  Smelt smørret. Sigt melblandingen i æggesnapsen skiftevis med mælk og smør. Rør, til dejen er ensartet. Hæld dejen i en smurt springform. Bag den ved 175 grader i 20-25 min - eller til du kan stikke en strikkepind i midten af kagen, uden der er dej på den, når du tager den op igen. Lad kagen køle helt af. 

Frosting

  • 200 g smør
  • 200 g mørk chokolade (jeg bruger Marabou)
  • 150 g sigtet flormelis
  • Evt. et par spsk mælk

Smelt smør og chokolade i en mikroovn eller gryde. Sigt flormelis i, og rør til blandingen er ensartet. Rør lidt mælk i, hvis frostingen begynder at blive grynet. Den er meget flydende i starten, men den bliver fastere, når den får lov til at køle ned. 

Crème chantilly 

  • 2½ dl piskefløde
  • Vaniljekorn fra ½ vaniljestang
  • 1 spsk sigtet flormelis
  • Friske bær (hindbær, jordbær, blåbær osv.) 

Mas vaniljekorn og flormelis sammen med en kniv på et skærebræt, indtil vaniljekornene er godt spredt. Pisk fløden lind - pas på, den ikke gryner. Vend forsigtigt vaniljesukkeret i flødeskummen med en dejskraber. Skyl og rens bærrene. 

Anretning 

Flæk kagen i til to lige tykke bunde. Fordel chantillycremen på den nederste bund, og læg bærrene tæt i ét lag herpå. Læg den den øverste kagebund ovenpå, og smør så et gavmildt lag frosting på hele kagen. Pynt gerne kagen med friske bær. 

Den her kage er simpelthen så lækker - og meget mere overskuelig, end den virker på skrift. Frostingen er noget af det bedste jeg ved, og den kan selvfølgelig bruges til at pifte en hvilken som helst anden kage op med (: 

Vær opmærksom på, at nogle bær hurtigt bliver dårlige - det gælder også, når de ligger i en kage. Sørg derfor for at spise kagen relativt hurtigt eller at vælge nogle mere holdbare bær som eksempelvis jordbær (: 

God fornøjelse!

/Luise 

Glutenfri pandekager med havregryn og banan

Morgenmad er og bliver mit yndlingsmåltid. Især når jeg har tid til at kræse lidt for den. Pandekager er altid en vinder, men jeg kan nu godt lide, når min morgenmad også er sund og mættende. Jeg har nu fundet løsningen; de her lækre, tykke, svampede pandekager med banan og masser af fuldkorn er lige hvad jeg har ledt efter. Efter at have forsøgt mig et par gange, har jeg nu fundet frem til den helt perfekte opskrift på mine nye yndlingspandekager.  

Min bror læser normalt i udlandet, så da han i sidste uge var et smut hjemme på en kort visit, gjaldt det om at nyde vores tid sammen. Jeg tog mig en dag fri, og besluttede mig for at forkæle ham og mig selv med en lækker morgenmad. Jeg kastede mig ud i at lave disse pandekager, og det var bestemt ikke nogen dårlig idé! 

Efterfølgende har jeg finjusteret opskriften og eksperimenteret mig lidt frem til den opskrift du får her. Efter min mening er det her den perfekte bananpandekage; den er tyk og luftig, har bananens saftighed uden at være smattet, dens sødme uden at være forsød ,og så er den sågar også mættende og så godt som sund. Kan det blive meget bedre? 

Glutenfri pandekager med havregryn og banan (6-8 pandekager) 

  • 225 g banan (ca. 2 stk.) - gerne meget (over)modne
  • 2 spsk smeltet smør
  • 1 spsk citronsaft
  • ½ tsk honning
  • 2 æg
  • 3 dl havregryn (Hvis glutenfri: havregryn af ren havre - det er ikke normen)
  • ½ tsk bagepulver med top (Hvis glutenfri: glutenfrit bagepulver)
  • ½ tsk salt med top
  • ½ tsk stødt kanel
  • ¼ tsk muskatnød
  • ca. 4 spsk mælk

Mos bananerne, og rør dem med smeltet smør, citron og honning til en ensartet blanding uden for mange klumper. Pisk herefter æggene i. 

Blend havregrynene til noget, der minder om mel. Bland havremelet med bagepulver, salt, kanel og muskatnød i en separat skål. 

Hæld bananblandingen op i havreblandingen, og rør det let, indtil ingredienserne netop er blandet. Tilsæt (ca. 4 spsk) mælk, så dejen får den rette konsistens. Lad dejen stå i 10 min. 

Smelt en lille smule smør på en pande. Når smørret bruner (ikke branker), lægger du fire klatter dej på panden og skruer ned til middel-lav varme. Steg pandekagerne, indtil kanterne er størknet, og der er små lufthuller i overfladen. Vend pandekagerne og steg dem gyldne på den anden side. Gør det samme med den resterende dej. 

Server straks pandekagerne med et (gavmildt) strejf ahornsirup og skiver af frisk banan. Hvis vi nu dropper den sunde vinkel for et kort øjeblik, vil jeg lige nævne, at de også gør det ganske godt med en fin klat smør på (: 

God fornøjelse! 

/Luise 

Kikærtesalat med spidskål, koriander og lime.

Nu er sommeren så småt ved at vinke farvel, og efteråret kommer hurtigt snigende. Jeg synes dog lige, at vi skal nå en lille, lidt sommerlig salat, inden efterårets regn og rusk for alvor tager fat. Det her er en noget utraditionel kombination af ingredienser, men det er jo dejligt med lidt afveksling og spændende inspiration til tider - især når nu det smager så godt, som den her salat gør. 

I sommerferien var jeg i Seattle, og en af aftenerne fik jeg til forret serveret en kikærtesalat, jeg har tænkt på lige siden. Den var utroligt simpel, men alt andet lige fantastisk lækker. Det her er min egen variation; idéen er den samme, men ingredienserne nogle ganske andre. Den fintsnittede spidskål giver lidt bid og sprødhed; koriander er altid forfriskende og smagfuldt; og limedressingen frisker dejligt op i de til tider fade kikærter. Inspireret af min salat fra USA forsøgte jeg mig med lidt sultanarosiner. Jeg lod dem ligge at trække i limedressingen, så de fik lidt syre derfra og således ikke var alt for søde. De fungerede okay i salaten, men en anden gang vil jeg måske forsøge mig uden. Du kan jo overveje, hvad du selv er mest til (:

Jeg lavede den her portion som aftensmad til mig selv, men hvis den skal fungere  som tilbehør, strækker opskriften sig nok til 2 personer.  

Kikærtesalat med spidskål, koriander og lime (1-2 personer)

  • 250 g udblødte og kogte kikærter (1 dåse)
  • ¼ hoved spidskål, finsnittet
  • 2-3 stilke bladselleri, finsnittet
  • 1-2 gode håndfulde friske korianderblade
  • evt. ½ dl gule eller sultanarosiner

Dressing

  • Saft fra ½ lime
  • 2 tsk kogelage fra kikærterne
  • Ca. 2 spsk olivenolie
  • Salt 
  • Et nip sukker

Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag den til. Hvis du bruger rosiner, lægger du dem til at trække i dressingen nu. Rosinerne har kun godt af at ligge længere, så du kan sagtens lave dressing og rosiner god tid i forvejen.  

Dræn kikærterne for væske. Snit spidskål og bladselleri fint. Vend det hele med friske korianderblade og limedressing. Drys salaten med lidt finsnittet bladselleri og korianderblade.

Server salaten med det samme, mens bladselleri og spidskål er dejligt sprøde, og korianderbladene stadig er friske. 

God fornøjelse!

/Luise

Ristet rugbrød med flødestuvede kantareller

Nu er vi midt i kantarellens højsæson, og det skal ikke gå ubemærket hen. Svampe er altid godt - især kantareller, hvis du spørger mig - og det her er en genial måde at spise dem på. Hvis man, som jeg, er svampefan, er det ideelt med en ret, hvor svampene får lov til at smage igennem. Med de smagfulde kantareller, den cremede fløde, et syrligt strejf citron, et godt drys persille og en bund af sprødt rugbrød bliver det her en helt skøn sensommerforret. 

Det her er en simpel, hurtig og utroligt lækker ret. Af samme grund har den allerede været på bordet maaange gange hos os i løbet af de sidste par uger. Hvis du er vild med kantareller, er det her højst, højst anbefalelsesværdigt (: 

Ristet rugbrød med flødestuvede kantareller (2 personer)

  • 200 g kantareller
  • 1 skalotteløg, finhakket
  • En håndfuld kruspersille, grovhakket 
  • Saft fra ca. ¼ citron
  • Ca. ½ dl fløde 
  • En god klat smør til stegning
  • Salt og peber 
  • 2 skiver rugbrød 

Rens svampene med køkkenrulle eller svampebørste, og skær de tørre ender af. Rist rugbrødet hårdt.

Smelt smørret i en pande, tilsæt hakket skalotteløg, og steg det, til det er blankt men ikke brunt. Tilsæt svampene, og steg dem, til de er møre. Drys med salt og peber. Tilsæt hakket persille, fløde og et skvæt citronsaft, vend det hele rundt, og lad det stå kort på varmen, indtil fløden er tyknet og cremet. Fordel svampene på rugbrødet, og drys med frisk persille. Server med det samme. 

Så er der dømt sensommer og efterår! Hvis man er meget frisk, kan man jo lige for tiden selv plukke sine kantareller. Det er helt sikkert bare endnu lækrere endnu mere hyggeligt (: 

Velbekomme!

/Luise 

Dobbelt-chokolade-jordbærtærte

Så er jeg tilbage igen efter en noget travl uge; en uge, der har været fyldt med alt muligt andet end blogging. Til gengæld vender jeg nu stærk tilbage med en kage, jeg sådan har glædet mig til at fortælle jer om; en kage, der har været hele ventetiden værd; en speciel kage, en skøn kage, måske den ultimative kage - hvem ved? Jeg tror i hvert fald, at det bliver svært at finde en chokoladeelsker - måske bare en kageelsker - der ikke bliver lidt blød i knæene og får en smule hjertebanken ved mødet med den her kage. 

 Min fødselsdagsmiddag skulle sluttes af med manér, og mange kager var oppe at vende… indtil jeg kom på den her. Der var ingen tvivl, da først jeg havde fået idéen; en sprød tærtebund fyldt med en tæt, intens chokoladekage, toppet med en blød, mørk chokoladecreme og pyntet med søde, røde, danske jordbær. Er du ikke enig? Tanken er næsten ikke til at stå for, vel? 

Det var kage heller ikke… Der er altså bare nogle kager, der rammer, lige hvor de skal. Kærlighed ved første blik. Kærlighed ved første bid. Man siger jo, at man spiser med øjnene lige så vel som med munden. Jeg faldt for den her kage tre gange; først ved tanken, så ved synet, så ved smagen. 

Man kunne hurtigt fristes til at tage godt for sig, når den her kage kommer på bordet, så jeg advarer lige med det samme; det her er ikke den kage, der ligger lettest i maven (: 

Dobbelt-chokolade-jordbærtærte (8 personer)

Følg opskriften indtil næstsidste sætning. I stedet for at stille tærtebunden i køleskabet, forbager du den ved 200 grader i ca. 10 minutter, indtil kanterne har fået lidt farve. Lad tærtebunden køle af i tærteformen på en bagerist. 

Bagt chokoladefyld (Jamie Oliver)

  • 150 g smør
  • 160 g mørk chokolade, grofthakket
  • 8 spsk kakaopulver
  • lidt salt
  • 4 æg
  • 200 g sukker
  • 3 spsk lys sirup
  • 3 spsk cremefraiche

Smør, hakket chokolade, kakao og salt smeltes og blandes godt over vandbad. Rør jævnligt i blandingen, men vær opmærksom på, at der ikke kommer vand ned til ingredienserne. I en anden skål piskes sukker og æg lyst og luftigt. Tilsæt sirup og cremefraiche, og pisk igen. Med en dejskraber  vendes chokoladeblandingen i æggeblandingen, og chokoladedejen hældes herefter i den forbagte tærtebund. Bag kagen ved 150 grader i 40-45 min. Tag kagen ud og lad den køle helt af. Den kan med fordel stå til næste dag. 

Chokoladecreme

  • 1,5 dl fløde
  • 50 g smør, blødt
  • et nip salt
  • 250 g god, mørk chokolade, hakket
  • ¼-½ dl mælk

Hæld salt og fløde i en gryde, og bring det i kog. Så snart fløden koger, fjerner du gryden fra varmen og tilsætter smør og hakket chokolade. Rør det hele godt sammen til en glat, ensartet creme. Tilsæt evt. mælk. Hvis cremen bliver grynet, hælder du et skvæt kold mælk i og rører videre, til cremen igen er glat. Fordel den varme chokoladecreme i et jævnt lag på den bagte chokoladetærte. Du skal nok holde lidt igen; jeg havde selv lidt chokoladecreme tilovers. Lad kagen stå, til cremen er kølet af og blevet fastere.  

Anretning

  • ca. 250 g jordbær 

Skyl og rens jordbærene. Skær dem i halve, kvarte, skiver eller andet, og fordel dem pænt på kagen. Server kagen med det samme.

 Hvis du lader kagen stå for længe, væsker jordbærene og væder chokoladecremen.  

Tip: Det er smart at lave en stor portion mørdej og fryse det overskydende ned. Så er det lige pludseligt meget nemmere at lave tærte næste gang (:

Rigtiggod fornøjelse!

/Luise 

Grøn salat med langtidsbagte tomater, blomkål og salt-/honningstegte mandler

Efter min mening er salat ikke bare noget, der skal på tallerkenen for at pynte og få det hele til at se sundt ud; salaten skal være spændende, velsmagende og indbydende. Det her er en salat, der opfylder mine kriterier; blomkålen og feldsalaten er enormt dekorativ, tomaterne er anderledes og smager skønt, mandlerne giver et knasende twist og et lidt overraskende sødt/salt strejf. Lige som det skal være.

Det der gør forskellen i den her salat er dog tomaterne. Deres intense smag giver salaten ekstra karakter og er således med til at gøre den anderledes og interessant. Jeg synes, at det er en god variation; man har jo lidt en tendens til at bevæge sig indenfor de samme relativt få ingredienser, når man laver salat. Ikke her!

Umiddelbart kan det lyde lidt omstændeligt at skulle lave både tomater og mandler, men det smarte er, at begge dele kan forberedes lang tid i forvejen. Tomaterne kan uden problemer laves dagen før. Sådan set kan blomkålen også snittes lidt på forhånd. Altså er det bare om at blande det hele lige inden servering. Ganske smart (:

Grøn salat med langtidsbagte tomater, blomkål og salt-/honningstegte mandler (6-8 personer)

Salt-/honningstegte mandler

  • 125 g mandler
  • 1 tsk fint salt
  • 1 spsk akaciehonning
Hak mandlerne groft. Steg dem med salt på en tør pande ved medium/høj varme, til de dufter og smager ristet. Sluk for varmen, tilsæt honning, og vend hurtigt rundt, så alle mandler er overtrukket med honning. Fordel de varme honningmandler i ét lag på en tallerken beklædt med bagepapir, og lad dem køle helt af. Skyl pande og palet af hurtigt, inden honningen ”størkner”.

Salaten

Bræk hjertesalatbladene i mundrette stykker. Skyl hjerte- og feldsalat, og slyng det (eller tør det på anden vis). Bræk blomkålen i store buketter, og snit den tyndt på mandolinjern eller i hånden. Fordel salat, blomkål og tomater i serveringsskålen. Bræk de afkølede honningmandler fra hinanden og drys dem over salaten.

Dressing

  • Olivenolie
  • Balsamicoeddike
  • Salt og peber
  • Et nip sukker

Bland alle ingredienserne. Pas på ikke at putte for meget balsamico i fra starten. Smag dressingen til. Husk, at dressingen altid skal være lidt mere sur/salt/stærk/sød, når du smager den til, end du ønsker den at være, når den kommer på salaten.

Hæld dressingen over salaten, og server den hurtigt efter. Husk at vende salaten, inden servering for at fordele dressingen ordentligt.

God fornøjelse (: 

/Luise 

Langtidsbagte ("semi-dried") tomater

De her tomater er fantastiske! Jeg har ikke før prøvet kræfter med langtidsbagte tomater, men jeg må sige, at det var en god oplevelse. De er ekstremt nemme at ordne; de kræver ca. 10-15 minutter bag køkkenbordet med en hurtig hånd, og så skal de ellers bare passe sig selv i ovnen. De fungerer utroligt godt til at peppe en simpel salat op og uden tvivl også som en skøn, lille haps på et tapas- eller snackbord. Altså; simpelt og godt!

Jeg brugte tomaterne i en lækker salat, som der kommer mere om i næste indlæg. I første omgang synes jeg dog, at tomater fortjener deres eget, separate indlæg - de kan nemlig lige så vel bruges til alskens muligt andet - med lige så stor succes. 

Jeg har allerede lavet dem endnu en gang - og det var ikke den sidste. 

Langtidsbagte (“semi-dried”) tomater

  • 500 g cocktailtomater
  • Tørret oregano - eller andet tørret krydderi som fx basilikum eller timian. 
  • Salt (gerne fint salt)
  • Sukker (spring ikke sukkeret over, da det er essentielt for at fremhæve tomaternes sødme)
  • Evt. olivenolie og hvidløg

Flæk tomaterne på den vandrette led. Fordel de halve tomater på en bageplade med bagepapir, og drys dem med en lille smule sukker, salt og tørret oregano. Giv dem eventuelt et stænk olivenolie (evt. rørt op med lidt presset hvidløg; altså en slags hvidløgsolie). Bag tomaterne  i 3-4 timer ved 100 grader varmluft, til de er tørre men ikke udtørrede. Bagetiden afhænger af tomaternes størrelse, så vær opmærksom på, at bagetiden kan være kortere. 

I næste indlæg kommer så selve salaten. Den var ikke uden evner.

Velbekomme!

/Luise

Hvid kartoffelsalat med citron, basilikum og ristede pinjekerner

Der går desværre lidt lang tid mellem indlæggene lige for tiden, men jeg har været på ferie de sidste par uger. Nu er jeg så hjemme igen, men for at det ikke skal være løgn, viser det sig, at jeg er vendt hjem  til et hus, med et nedbrudt internet. Lige nu har jeg dog fundet en midlertidig løsning, så jeg er på banen igen og fortsætter, hvor jeg slap: hovedretten.

I denne omgang kommer opskriften på en rigtiglækker kartoffelsalat. Det var et eksperiment, så det var lidt spændende at se, hvordan resultatet blev; heldigvis blev det utroligt godt! Det gælder om at ramme det rigtige forhold mellem citron og cremefraiche/mayonnaise/yoghurt; citronens syrlighed skal kunne smages men ikke være for gennemtrængende, og den tyndtflydende citronsaft måtte ikke ødelægge dressingens cremede konsistens. Det lykkedes heldigvis rigtigt godt, og nedenfor ser du så forholdene (:

Der er et eller andet ved den her kartoffelsalat, der faktisk gør den endnu bedre, end den lyder. Hele sammenspillet mellem ingredienserne er for det første supergodt. Derudover er der noget ved kombinationen af de friske kartofler og de ristede pinjekerner, der går op i en højere enhed.

Det var en rigtiggod, lidt friskere version af den klassiske hvide kartoffelsalat. Den var faktisk på bordet igen i går aftes, da min søde familie var på besøg (:

Hvid kartoffelsalat med citron, basilikum og ristede pinjekerner (6 personer)

  • 750 -1000 g kartofler (gerne små, nye, danske)
  • Saft fra ca. ½ citron
  • ¾ dl mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 2 gode spsk græsk yoghurt (jeg brugte 2 %)
  • 1 tsk pesto (den købte version)
  • Et nip sukker
  • Salt og peber
  • En god håndfuld friske basilikumsblade, skåret i strimler – gem lidt til pynt
  • 50 g pinjekerner – gem nogle til pynt

Rens kartoflerne, og kog dem møre i saltet vand. Det tager ca. 15 min, men mærk efter ved at stikke en lille kniv gennem en af kartoflerne i gryden. Kniven skal glide igennem, men der skal stadig være lidt modstand i kartoflens midte. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle af. 

Rist pinjekernerne på en pande ved middelhøj varme, til de er gyldne og dufter. Lad dem køle af på en tallerken.

Bland alle ingredienserne til dressingen bortset fra basilikum og pinjekerner. Hold eventuelt igen med noget af citronsaften. Hvis dressingen er for flydende, tilsætter du ekstra mayo, cremefraiche eller yoghurt. Smag til med salt, peber, citron og sukker.

Vend forsigtigt dressing, pinjekerner og basilikumblade med de afkølede kartofler – brug gerne. en dejskraber for at skåne kartoflerne. Hold eventuelt noget af dressingen tilbage – der kan være lidt for meget. Drys lidt ekstra basilikumblade og evt. pinjekerner over kartoffelsalaten, og server den med det samme.

Det her er altså er lækker og mere sommerlig udgave af den klassiske danske, hvide kartoffelsalat. Endnu et sommerhit til grillmaden (:

Velbekomme!

/Luise

Pesto med grillet peberfrugt og valnødder

Her kommer så min favorit: Pesto med grillet peberfrugt og valnødder. Det var lidt et eksperiment, men heldigvis endte det rigtiggodt ud. Min tanke var at lege lidt og lave en variation over den klassiske pesto; den grønne basilikum blev skiftet ud med den sødere, bagte peberfrugt; pinjekernerne blev erstattet med de lidt grovere valnødder; og peberfrugternes substans gjorde det muligt at skære meget ned på den normalt store mængde olivenolie. Jeg endte ud med en dip med en skøn smag og en dejlig, lidt grovere tekstur. Peberfrugternes smag træder virkeligt frem, når de kommer en gang under grillen; smagen bliver både sødere og kraftigere. De grillede peberfrugter smager virkeligt igennem og komplimenteres godt af citron, parmesan og valnødder. 

Lige som baba ganoush’en er denne dip supersimpel, når man bare har grillet og skrællet peberfrugterne. 

Som altid kan pesto bruges til meget; den her fungerede perfekt som dip, men jeg kan lige forestille mig, at den også ville være supergod i en sandwich eller som tilbehør til kartofler eller kylling for eksempel. Pestoens smag er som sagt ret fremtrædende, så den fungerer godt til at spice op og give lidt kant til sommermiddagen. Kun fantasien sætter grænser (: 

Pesto med grillet peberfrugt og valnødder

  • 1 kg rød peberfrugt 
  • 25 g valnødder, groft hakkede
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 25 g parmesan, revet
  • 1 spsk olivenolie
  • Saften fra ½ citron
  • Salt og peber

Peberfrugter: Halver peberfrugterne, fjern stilk og kerner. Beklæd en bageplade med sølvpapir, vend de halve peberfrugter i rigeligt olivenolie, fordel dem på bagepladen, og bag dem i ca. 30 min ved 230 grader (trad. ovn) øverst i ovnen. Når peberfrugterne er blevet lidt sorte, rykker du bagepladen til midterste rille, skruer ned på 210 grader, og bager dem i endnu 10-15 min. Skrællen skal være godt sort. Tag bagepladen med peberfrugter ud af ovnen, og dæk den med sølvpapir i ca. 10 min. Fjern sølvpapiret, lad peberfrugterne køle lidt af, og fjern så skrællen. 

Pesto: Blend alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender. Hold eventuelt lidt igen med citronsaft og hvidløg. Blend, til pestoen har den tekstur, du ønsker. Smag til.

Hvis du ønsker at fremhæve nøddesmagen, kan du riste valnødderne, inden de blendes. Du kan også give pestoen en skud cayennepeber, hvis du gerne vil have den lidt stærk. Det er en smagssag (: 

Velbekomme!

/Luise 

Baba ganoush - auberginedip

Næste skud på stammen: Baba ganoush. Det lyder utroligt eksotisk og er det måske også lidt, men sagt helt simpelt og på dansk er det vel en mellemøstlig auberginedip eller auberginepuré. Af de tre dips vi havde på bordet, var det smagsmæssigt nok den letteste og mildeste. Citron, tahin og hvidløg giver den noget karakter, men auberginens ret diskrete smag får alligevel lov til at stå frem. 

Jeg har længe haft baba ganoush på min to-do-liste, men har hele tiden udskudt projektet, da jeg syntes, det lød lidt omstændeligt at skulle bage auberginerne, før jeg kunne lave selve dippen. Set i bakspejlet lyder det måske lidt dovent, men når man nu er vant til at kunne lave oliventapenade eller humus på et splitsekund, er det vel forståeligt nok. Jeg må dog sige, at det var helt fint og ganske overkommeligt, da først jeg gik i gang med at lave baba ganoush. Auberginerne passer jo sig selv, mens de ligger og hygger sig i ovnen. 

Jeg elsker alle smagsgiverne i den her dip; aubergine, citron, tahin og hvidløg. Det er nogle typisk mellemøstlige ingredienser, der hver for sig har en meget karakteristisk og kraftig smag (bortset fra den milde aubergine). Af samme grund er det vigtigt at ramme det rigtige forhold. Jeg synes selv, at jeg ramte den helt perfekte balance mellem de fire ingredienser; en base af auberginens grillede smag, et strejf af citronens syre, en smule af tahinens næsten nøddeagtige smag og lidt kant fra hvidløget. Jeg håber, at du synes det samme (: 

Baba ganoush (auberginedip)

  • 1 kg aubergine (ca. 3 store)
  • 2 spsk tahin (der er stor forskel på tahin, så hold hellere lidt igen, og smag til efterfølgende)
  • Saft fra ½ citron
  • Ca. ½ tsk salt
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk olivenolie
  • Bredbladet persille til pynt

Skyl auberginerne, og prik dem grundigt med en gaffel. Bag dem på en bageplade i ovnen ved 200 grader i ca. 40-50 min (afhængigt af auberginernes størrelse - 50 min til de store), indtil de er møre. Tag dem ud, og lad dem køle lidt af. Flæk dem på langs, og skrab kødet ud. Blend auberginekødet og de resterende ingredienser i en foodprocessor, og smag til. Fordi auberginernes smag er så diskret, er det smart at holde lidt igen med de resterende ingredienser, så du sikrer dig, at auberginen ikke overdøves. Drys lidt persille på den færdige baba ganoush, og server den for eksempel med ovnbagte chips af arabisk fladbrød som vist på billederne. 

Opbevar baba ganoushen lufttæt i køleskabet. 

God fornøjelse!

/Luise

Oliventapenade med kapers

I weekenden holdt jeg middag for nogle af mine gode veninder. Hvis jeg selv skal sige det, var maden rigtiggod; faktisk så god, at jeg allerede nu kan sige, at de næste mange indlæg kommer til at dreje sig derom. Vi kan jo meget passende begynde nu, tage det fra en ende af og altså starte med forretten. 

Forretten bestod af tre slags dip serveret med sprøde “chips” af arabisk fladbrød. Jeg havde med vilje valgt  tre meget forskellige og lidt anderledes dips. Det smarte ved den her forret er, at alle dips kan forberedes dagen før, så det kun er “chipsene”, der skal laves på dagen - derudover smager det selvfølgelig skønt! 

Alle tre skåle blev tømt - så det tager jeg som et tegn på succes! (: 

I første omgang får I opskriften på oliventapenaden. Af de tre dips, vi havde på bordet, var det nok den mest klassiske og uden tvivl den simpleste og hurtigst lavede.

Hos mig har vi relativt ofte et glas hjemmelavet oliventapenade stående i køleskabet, og det er altid lækkert - og meget anvendeligt. Jeg bruger det tit i mine sandwiches, men det er også godt til bruschetta eller som i dette tilfælde; som dip. 

Hvis du har lyst, kan du putte ansjosfilletter i din tapenade. De får ikke tapenaden til at smage af fisk; de salter den - på en anden måde end salt kan. Af samme grund skal du nok holde lidt igen med kapers, hvis du vælger at bruge ansjoser; begge dele er meget salt.

Tapenade er lynhurtigt at lave og altid lækkert at have i køleskabet.  

Hjemmelavet oliventapenade

  • 300 g udstenede, drænede oliven, fx kalamata
  • 40-50 g kapers, drænede
  • 1 lille fed hvidløg, presset eller skåret i mindre stykker
  • Ca. ¾ dl olivenolie
  • Saft af ½ citron 
  • Evt. 1-2 ansjosfilletter

Blend alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Hold eventuelt igen med noget af citronsaften, olivenolien og hvidløget. Tapenaden skal være blød/cremet, så den automatisk folder ind fra kanterne til knivbladet, når du blender. Bliver den stående langs kanterne, tilsætter du olivenolie lidt ad gangen, til du opnår den rigtige konsistens. Blend, indtil tapenaden har den grovhed, du ønsker, og smag den til.

Opbevar tapenaden på køl i en lufttæt beholder. 

Velbekomme! 

/Luise

Jordbærtærte med pistaciemazarin

Her kommer så fødselsdagskage no. 2.: Jordbærtærte med pistaciemazarin. Jeg er helt forelsket i den her kage. Den sprøde tærtebund fyldt med saftig mazarin , et strejf af pistacie og en top af friske jordbær. Det her er en af de bedste kager, jeg har smagt og bagt i lang tid.

Som det sommerbarn jeg er, med fødselsdag midt i den sæson, der efter sigende skulle være årets varmeste og mest solrige (jeg venter stadig), er det langt fra første gang, jeg fejrer fødselsdag med en form for jordbærkage på bordet.

Den her kage skiller sig dog ud; jeg tør godt sige, at den slår alle tidligere kageindslag på mit fødselsdagsbord. 

Det kan ikke kun være på grund af udseendet, at den her jordbærtærte kan flotte sig med en forsideplacering på kagebogen Meyers Kager; den smager mindst lige så godt, som den ser ud… nej, endnu bedre. Tak til Claus Meyer og hans team for en god opskrift. Mmmm.

Tip: Det er højst anbefalelsesværdigt at bage sin tærtebund i en metalform med løs bund. Metalformen sørger for, at bunden “ristes”, så den bliver dejligt sprød, og den løse bund sikrer dig, at du kan få tærten ud af formen i hel tilstand. Tærteforme i glas eller keramik varmer langsomt op og køler langsomt ned, hvilket resulterer i en blød tærtebund (: 

Jordbærtærte med pistaciemazarin 

Mørdejsbund

  • 125 g blødt smør
  • 80 g flormelis
  • 30 g mandelmel eller fintblendede, smuttede mandler
  • 1 æg
  • kornene af en kvart vaniljestang
  • 240 g hvedemel
  • ½ tsk salt

Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 60 g af hvedemelet i en skål. Rør det sammen med dejkroge - ikke piskeris, da dejen ikke må piskes. Når blandingen er ensartet, tilsætter du resten af hvedemelet og salt. Bland det hele hurtigt men grundigt sammen.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, til den har en størrelse og tykkelse, der passer til din tærteform og din smag. Før den udrullede dej og bagepapir over på et skærebræt (eller lignende), og stil den i køleskabet i minimum 1 time. 

Tag dejen ud, og smør en tærteform grundigt med smør, mens dejen tempererer en smule. Overfør dejen til formen, fjern kanterne, og prik bunden som vist og forklaret her. Stil tærtebunden i køleskab i ca. 30 min, mens du laver fyldet. 

Pistaciemazarin

  • 250 g sukker
  • 240 g blødt smør 
  • kornene fra ½ vaniljestang
  • 165 g mandelmel eller fintblendede, smuttede mandler
  • 75 g usaltede pistaciekerner (altså uden skal) 
  • 3 æg
  • Lidt salt
  • 10 g hvedemel

Blend pistaciekernene fint, og stil dem til side. Pisk sukker, smør og vaniljekorn sammen. Tilsæt mandelmel og fintmalede pistaciekerner, og bland dem i smørblandingen. Tilsæt æggene et ad gangen - pisk 1 minut mellem hvert æg. Tilsæt salt, sigt hvedemelet i, og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber. Tag tærtebunden ud af køleskabet, og fordel pistaicemazarinen heri. Gør dejskraberen våd, og brug den til at jævne pistaciefyldets overflade. Bag tærten ved 190 grader varmluft i ca. 45 minutter, til mørdejskanten er gylden, pistaciefyldet har taget god farve og er hævet lidt op på midten. Tærten bliver hurtigt meget mørkebrun, så måske kunne det være en god idé at bage den ved 180 grader i stedet for 190. Det er jo et forsøg værd.

Lad tærten blive i formen, mens den køler af på en bagerist. 

Anretning

  • 1-2 bakker jordbær
  • Grofthakkede pistaciekerner 

Rens og skyl jordbærene. Skær dem i mindre stykker, kvarte, halve eller lad dem være hele. Fordel dem på den afkølede tærte, og drys herefter med grofthakkede pistaciekerner. Server kagen for de heldige spisere. 

 Jeg kan ikke sige det nok gange; den her kage er noget ud over det sædvanlige. 

/Luise 

Rugbrødskage med syltede solbær

Sønderjysk rugbrødslagkage er vist en klassiker, men alligevel har jeg aldrig før smagt det. Jeg har dog flere gange forelsket mig i flotte billeder af saftige rugbrødslagkager med rigelige mængder af solbær, og da jeg i sidste uge sad og søgte inspiration til min fødselsdagskage, skete det endnu en gang. Flotte billeder og tanken om en rustik, let kakaosmagende bund med syrlige, syltede solbær og en luftig, mild flødeskum afgjorde valget, og denne sønderjyske rugbrødslagkage endte altså med at pryde mit fødselsdagsbord. 

Kagen var rigtiglækker og samtidig et sjovt - og lidt anderledes - indslag på kagebordet. Rugbrødsbunden er kraftigt inspireret af opskriften i Meyers Kager, dog med få ændringer. Næste gang vil jeg nok forsøge mig med lidt mindre sukker i bunden, da jeg synes, at den var lige på kanten til at være for sød. Jeg kunne dog forestille mig, at mindre sukker vil resultere i en mere fremtrædende rugbrødssmag… det skal man lige have med i overvejelserne. Hakkede, ristede hasselnødder ville nok heller ikke være nogen dum idé til  rugbrødsbunden. Det må blive næste gang. 

På billedet nederst i indlægget, kan du i baggrunden lige få snerten af den anden kage, der var bordet i anledningen af min fødselsdag. Den var helt, helt skøn. Glæd dig. Den kommer ud som et af de næste indlæg (: 

Resterne af de syltede solbær og lidt revet rugbrød kan du med fordel bruge til at forkæle dig selv til morgenmad med en omgang yoghurt med syltede solbær og rugbrødscrunch.   

Rugbrødskage med syltede solbær

Rugbrødsbunde

  • 5 æg
  • 100 g rørsukker
  • 100 g brun farin
  • 1½ spsk kakao
  • 4 spsk majsstivelse
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk hvedemel
  • Et lille nip salt
  • 125 g revet, daggammelt rugbrød uden kerner (brødet skal være tørt for at suge væsken i dejen ordentligt)
  • evt. hakkede, ristede hasselnødder 

Pisk æg, rørsukker og brun farin, til det er lyst og luftigt. Sigt kakao, majsstivelse, bagepulver og hvedemel i æggeblandingen, tilsæt salt, og vend det forsigtigt rundt, til det hele er godt blandet. Vend rugbrødet i. 

Smør en springform (24 cm) med smør og drys sider og bund med sukker. Hæld dejen i formen, og bag kagen midt i ovnen ved 150 grader (traditionel ovn) i ca. 45 minutter. Tag kagen ud, og lad den køle helt af. 

Syltede solbær (kan sagtens laves dagen i forvejen - eller før)

  • 450 g solbær
  • 300-350 g sukker
  • kornene fra ¼-½ vaniljestang

Læg solbær, sukker, vaniljekorn og vaniljestang i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i ca. 15 minutter, hæld det derefter på glas, og lad det køle af. 

Anretning

  • 3 dl piskefløde
  • Mørk chokolade og hasselnødder til pynt

Pisk fløden til flødeskum. Vær opmærksom på, at flødeskummen ikke bliver grynet. Tag rugbrødskagen ud af formen, og sæt den på et fad. Fordel en passende mængde syltede solbær på kagen (portionen giver flere solbær, end du har brug for til kagen), og læg flødeskummen ovenpå solbærene. Riv med en kartoffelskræller spåner af den mørke chokolade ud over flødeskummet på kagen, og drys med hakkede hasselnødder. Server kagen med det samme. 

Så er du klar med en lækker, sommerlige kage; kraftigt inspireret af den sønderjyske rugbrødslagkage - dog uden lag… så måske bare sønderjysk rugbrødskage? 

Husk at rive lidt ekstra rugbrød, så du kan bruge det som topping på græsk yoghurt sammen med de overskydende syltede solbær, som jeg skrev om her. Det var altså godt. Mums. 

/Luise 

Yoghurt med syltede solbær og rugbrødscrunch

Jeg holder lige en lille skrivepause den næste uge, men jeg vil rigtiggerne give jer et sidste lille tip til en superenkel og lækker morgenmad først! Det her er virkeligt godt. Også meget bedre, end det lyder. Kombinationen af de sød-sure syltede solbær, den cremede yoghurt og den knasende rugbrødscrunch er langt bedre, end jeg havde turdet håbe på.

Det var slet ikke meningen, at jeg ville skrive om den her lille anretning, men da jeg sad i morges, tog min første skefuld og fandt ud af, hvad det egentligt var, jeg havde med at gøre, blev jeg simpelthen nødt til at hive kameraet frem og gøre det til en lille afsluttende sommerhilsen (: 

De syltede solbær kan du bruge til meget andet end yoghurt selvfølgelig. Faktisk lavede jeg dem selv til en sønderjysk rugbrødslagkage, der kom på bordet i anledning af min fødselsdag i går.

Opskriften giver ca. 1 glas syltede solbær, som rækker til rigtigt mange omgange yoghurt eller hvad du ellers kan finde på - så det er bare med at prøve sig frem og finde andre gode kombinationer (: 

Men værsgo’: Forkæl dig selv med en lækker, nem sommermorgenmad!

Syltede solbær (1 glas)

  • 450 g solbær (fint med frosne)
  • 300-350 g sukker
  • kornene fra ¼-½ vaniljestang

Læg solbær, sukker, vaniljekorn og vaniljestang i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i ca. 15 minutter, hæld det derefter på glas, og lad det køle af.

Rugbrødscrunch

  • Rugbrød uden kerner  (du bestemmer selv hvor meget)

Riv rugbrødet på et rivejern, fordel det på en tallerken og lad det stå udækket natten over eller længere, indtil brødet er tørt og knasende. 

Anretning

  • Yoghurt (jeg brugte græsk)

Øs yoghurten op i en skål, hæld syltede solbær udover, og drys med rugbrødscrunchen. 

Nyd sommeren så længe! 

Jeg er tilbage om ca. 1 uge (: 

/Luise 

Intens, glutenfri brownie (med sorte bønner)

Jeg ved det godt; det lyder helt forkert. Brownie med sorte bønner. Ad, hva’. Det var min første indskydelse - og sikkert også din. Men du kan godt tro om igen. Den her brownie er et hit. Jeg er blevet omvendt. Bønnerne giver kagen en næsten konfekt-agtig konsistens, og du kan på ingen måde smage, at de er der - og andre kan ikke gætte det. Smart. 

At den derudover er glutenfri - hvis man ønsker det - er vel bare en bonus.

Jeg må indrømme, at jeg blev mødt af lidt skeptiske miner, da jeg foreslog at kaste mig ud i en brownie med sorte bønner. Det var ikke til at spore nogen umiddelbar begejstring for tanken om lækker, intens brownie. Men, men, men, da kagen først kom på bordet, og første bid var i munden, var de skeptiske miner lagt på hylden, og den velkendte kagebegejstring fundet frem. Det er på ingen måde til at smage bønnerne - og ingen (som ikke vidste det på forhånd) kunne gætte “den hemmelige ingrediens”. Jeg siger dig; det her er altså et forsøg værd.

Kagen bliver faktisk bedre af at få lov til at stå lidt. På førstedagen var kakaosmagen næsten for kraftig - det blev nærmest stærkt. Men af uforklarlige årsager forsvandt lidt af styrken over natten, og næste dag var kagen helt perfekt. Jeg vil altså anbefale dig at lade den hvile lidt, inden du sætter tænderne i den. Det kan selvfølgelig være svært, når der dufter i hele hytten (:

Alternativt kan du selvfølgelig skrue ned for kakaomængden. Jeg vil tro, at 50 g kan gøre det. 

Det her er en superintens kage, med en dyb smag af kakao, en kompakt, næsten konfekt-agtig krumme og masser af skønne, store stykker af mørk chokolade og valnødder. 

Intens (glutenfri) brownie (med sorte bønner) - ca. 12 stk

  • 75 g mandler (mandelmel)
  • 1 dåse sorte bønner (drænet vægt: 240 g) , skyllet og drænet
  • 1 dl smagsneutral olie (fx vindruekerne, majs eller solsikke)
  • 3 æg
  • (1 espresso - hvis du er kaffe-typen)
  • 200 g brun farin
  • 75 g (evt. 50 g) kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver 
  • lidt salt
  • (2 spsk mel)*
  • 100 g mørk chokolade, hakket groft
  • 100 g valnødder, hakket groft

*Jeg puttede 2 spsk mel i, men jeg tror egentligt sagtens, at det kan undværes, hvis du vil have en glutenfri brownie. 

Blend mandlerne til fint mandelmel, og stil det til side. 

Blend de skyllede, drænede bønner og olien til en helt fin puré uden klumper. Tilsæt æg og espresso, og  blend. Tilsæt sukker, kakao, vaniljesukker, bagepulver, mel og salt, og blend til en ensartet dej. Rør den hakkede chokolade og valnødder i dejen med en ske. 

Hæld dejen i en form (ca. 22x22 cm) smurt eller beklædt med bagepapir. Bages i ca. 20-25 minutter ved 180 grader - kagen er færdig, når du kan stikke en strikkepind i midten af den og tage strikkepinden op igen uden dej på. 

Lad kagen køle helt af, inden du spiser den.  Og lad den som sagt gerne stå lidt.

Nå, nu har du hørt det med, hva’; bønner i kage. Men jeg siger det lige en sidste gang: Det er ikke farligt! …. tværtimod… Det er højst anbefalelsesværdigt.

God fornøjelse! 

/Luise 

Bruschetta med tomat, basilikum og hvidløg

Selvom vejret ikke rigtigt viser sig fra sin bedste og sommerligste side, kan vi jo ikke komme udenom, at sommeren er på vej. Derfor fortsætter jeg altså sommerstilen her - man må jo gøre hvad man kan, for at komme i den rette stemning. For mig er bruschetta med solmodne, smagfulde tomater, frisk basilikum og et strejf af frisk hvidløg indbegrebet af sommer. 

Det her er en perfekt forret til sommermiddagen - men jeg lavede den faktisk bare som en lækker snack til frokost forleden, og det var altså også superlækkert! Det smarte er, at du kan lave tomat-blandingen på forhånd, så den er klar, og bare riste al brødet på én gang i ovnen - så er det altså utroligt hurtigt at få bruschettaerne på bordet. 

De her bruschettaer er meget simple og smager skønt! Det er meget vigtigt, at du sørger for at putte godt med salt i tomatblandingen, da det er saltet, der får smagen fra tomaterne og basilikummen til at stå frem. Derudover gør hvidløget altså lige det sidste og giver lidt kant. Lækkert!

Husk for resten én ting: Bruschetta udtales med k-lyd - altså “brusketta” og ikke noget med “brusjetta”, hvis du spørger italienerne (: 

Bruschetta med solmodne tomater, frisk basilikum og hvidløg (2-3 personer)

  • 200-225 g gode, smagfulde tomater (fx San Marzano) 
  • En stor håndfuld frisk basilikum
  • Et skvæt olivenolie
  • Godt med salt
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 skiver godt, lyst brød

Skær tomaterne i mindre, mundrette stykker, og skær basilikumbladene i tynde, dekorative strimler. Bland begge dele med olivenolie og godt med salt - smag til. 

Rist brødet i ovnen eller på brødrister, så det bliver godt sprødt. Gnid et hvidløgsfed over hele overfladen af hver brødskive, og skær hver brødskive i 2-4 mindre stykker. Hæld lidt olivenolie på brødet, læg rigeligt tomatfyld på, og server med det samme - inden brødet bliver blødt. 

Mmm. Hurtigt og lækkert. Og dejligt sommerligt.  

/Luise 

Grøn kartoffelsalat med persille, citron og hvidløg

Jeg må ærligt talt sige, at jeg ikke er den store fan af kartofler. Jeg synes, de tenderer til at være en smule kedelige (hvis man kan tillade sig at sige det). Ved ganske få lejligheder fordufter min kartoffel-fobi dog, og kartoflerne på min tallerken forsvinder i en sjældent set stor mængde. En af disse lejligheder er, når den her kartoffelsalat kommer på bordet. 

Det er sjovt nok dressingen, der gør det; den har ret meget kant med både hvidløg, citron, forårsløg og persille, og det fungerer perfekt, hvis du spørger mig. Oprindeligt stammer kartoffelsalaten fra Libanon, hvor den hører til en af de klassiske retter. Kombinationen af citron, salt, hvidløg og olivenolie er meget almindelig i dressinger på de kanter, og persillen gør det også ganske godt… Jeg må indrømme, at mit hjerte banker for det mellemøstlige køkken. 

Vi har altså her at gøre med en hyppig genganger på vores middagsbord; vi er alle vilde med den, den er simpel at lave, og den holder sig fint i køleskabet til en lækker frokost eller hurtigt tilbehør en af de kommende aftener. Med nye kartofler bliver det til en rigtigt sommer-kartoffelsalat, men den fungerer faktisk fint hele året rundt. 

Lige en lille bemærkning: Når nu det er sæson for fine, små, danske, søde, nuttede, runde, velsmagende kartofler, så lov mig at bruge dem! Når de er helt lækre og friske, kan skrællen blot gnides væk med tommelfingeren (som på billedet ovenfor) - det er altid et godt tegn (: 

Nye kartofler; det gør altså en verden til forskel …. ikke kun i den her kartoffelsalat; generelt til alt med kartofler. Husk det nu - “Because you’re worth it!” (; 

Opskrift på grøn kartoffelsalat med persille, citron og hvidløg (ca. 5 personer v. 750 g kartofler) 

  • 750-1000* g (nye, små, danske) kartofler
  • 1 godt bdt bredbladet persille
  • 5 forårsløg
  • Saft fra 1½ citron
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1½ tsk salt
  • Olivenolie

*Jeg brugte ca. 750 g kartofler, og det gav en omgang kartoffelsalat med meget urte-dressing i forhold til kartofler. Du kan sagtens bruge ca. 1 kg kartofler, uden at nogen vil savne fyld (:

Rens kartoflerne for jord og skræl, og kog dem møre i saltet vand. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle af. 

Hak persillen groft, snit forårsløgene i tynde ringe, og læg begge dele i den skål, du vil lave kartoffelsalaten i. Skær hvidløget i lidt mindre stykker, og kværn det i en morter til en ensartet pasta. Hæld citronsaften i ned til hvidløgspastaen, og bland det. Hæld hvidløg-/citrondressingen ud over urterne. Tilsæt herefter olivenolie lidt ad gangen, mens du vender i urterne. Stop, når urterne er fint vædede - det foregår altså på slump. Tilsæt de lune/kolde kartofler og vend det hele forsigtigt, så urtedressingen fordeles jævnt, uden at kartoflerne bliver ødelagt.

Kartoffelsalaten er superlækker som tilbehør til det meste og til hver en tid - men på et sommerbord med et stykke godt kød eller kylling direkte fra grillen, har den det nu særdeles godt.  

God fornøjelse! 

/Luise 

En lille reminder: De bedste chewy chocolate chip cookies

Nu kommer der lige en lille reminder om et indlæg, jeg lavede for lidt tid siden. Det er sådan, at man nogle gange finder en opskrift, der rammer plet. Sådan en opskrift man ikke tør lægge fra sig. Sådan en opskrift, der gør, at man ikke tør prøve andre… af frygt for at blive skuffet. Sådan en opskrift som den her.

Efter min mening skal chocolate chip cookies være seje i midten og sprøde i kanten. De skal være lige tilpas saltede. De skal have masser af store, lækre stykker mørk chokolade. De skal være lige som dem her:

Ca. 20 stk 

  • 275 g brun farin
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 æg
  • 250 g mel
  • 1 tsk bagepulver med top
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk natron
  • 200 g mørk chokolade
  • 1 dl + 2 spsk smagsneutral olie (solsikke-, majs- eller vindruekerneolie)

Pisk brun farin, vaniljesukker og æg, indtil blandingen er lys og luftig. Det tager nogle minutter. Tilsæt sigtet mel, bagepulver, natron og salt, og pisk det sammen. Bland derefter grofthakket chokolade og olie i, til blandingen er ensartet. Dejen er ret blød nu. Stil den i køleskabet i ca. 1 time. 

Varm ovnen op til 175 °C. Tag dejen ud af køleskabet, og fordel den med to spiseskeer på bageplader beklædt med bagepapir. Du skal ikke mase dem flade, og du behøver heller ikke at forme dem fint - de skal nok selv sørge for at blive flot runde :) Læg dem med rigelig afstand, da de flyder meget ud under bagning. 

Bag dem i ca. 10 min. De er færdige, når de er blevet lysebrune i kanten. Kagerne vil være er meget høje, lige når du tager dem ed af ovnen, men bare rolig; de skal nok falde sammen. 

Lad dem blive på bagepladen i 5 minutters tid, ryk dem derefter over på en rist, og lad dem køle fuldstændigt af. De holder bedst, hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder, men ligemeget hvad, er de altid bedst de første dage. Kender jeg mine cookies ret, skal de dog nok selv sørge for, at du ikke kommer til at lade dem ligge længere :)

/Luise

Ravioli med salviesmør og friske tomater

Nogle gange er det simpleste simpelthen bare det lækreste. Det her kan næsten ikke blive meget enklere, og samtidig smager det skønt! Når bare man sørger for at have råvarerne i orden - solmodne bøftomater, frisklavet ravioli og salvie direkte fra “urtehaven” - så kan det bare ikke gå galt!  

Min mor og jeg besluttede i løbet af den forgangne uge - meget impulsivt - at netop denne weekend måtte være den helt rette til at slå et smut forbi min mormor og morfar i det sydfranske. Det er ganske vist en lynvisit, men sol, varme, god mad og godt selskab gør sig også ganske godt i små, koncentrerede mængder. Trods eksamenslæsning (jeg skal meget passende op i fransk) fandt vi tid til et smut til Cannes og et besøg på Marché Forville, der simpelthen bugner med de allerflotteste og mest velduftende frugter, grøntsager, tapenader, oste, pølser og hvad hjertet (og maven) ellers begærer. 

En stor, flot, solmoden bøftomat, hjemmelavet pasta fra en nærliggende pastabutik og en god håndfuld friskplukkede salvieblade fra krukken på terrassen resulterede i den her meget simple pastaret. Salviesmørret og de crispy salvieblade har hængt i mine tanker, lige siden jeg for nogle år siden fik noget lignende på en lille restaurant i den norditalienske by Bergamo. I dag var så endelig indfrielsens dag; og hvilket glædeligt gensyn (gensmag?)! 

Ravioli med salviesmør og friske tomater (4 personer)

  • ca. 100 g smør
  • 20 friske salvieblade
  • 1 stor, moden bøftomat (ca. 2-3 almindelige) 
  • 600 g frisk ravioli 
  • salt og peber

Skær tomaten i små tern på ca. 1x1 cm, og læg dem til side.

Sæt raviolien over. Husk at salte kogevandet godt - det skal smage som havvand.

Smelt smørret ved middel/svag varme, og læg salviebladende på, når smørret begynder at boble (ikke brune). Steg bladene i nogle minutter ved middel varme på begge sider, indtil de er crispy; giv dem et drys salt, og fordel herefter bladene jævnt på et stykke køkkenrulle. Vær opmærksom på, at smørret ikke branker, mens du steger salvien. Gem smørret på panden. 

Når raviolien er færdig, hælder du vandet fra og fordeler pastaerne på 4 tallerkener. Vend tomat-ternene i salviesmørret, drys med salt og peber, og fordel tomater og salviesmør på pastaen. Læg de crispy salvieblade på toppen, og giv et let drys salt og peber. Smukt! 

Jeg brugte ravioli med asparges, men du kan jo bruge lige den smagsvariant, du har lyst til. Det er måske lidt svært at skaffe helt frisklavet ravioli i Danmark, men mange større supermarkeder har vist et ganske fint udvalg af gode ravioli (: 

Bon appétit, mes amis! 

/Luise