Chewy cookies med havregryn, rosiner og valnødder | Oatmeal raisin cookies

Sidste sommer, da jeg var i Seattle, fik jeg øjnene op for en (efter min mening) noget undervurderet cookie: Den gode oatmeal raisin cookie. Ja, der findes faktisk lækre cookies med andet end chokolade (:

Min mor har i sin tid læst i USA, hvor hun vist blev lettere begejstret for kæden "Mrs. Fields", der excellerer i chewy cookies. Vi lagde selvfølgelig vejen forbi en af Mrs. Fields' butikker - og jeg blev ikke skuffet. Der var et utal af cookie-varianter - lune og chewy - og de var alle gode. Men jeg må indrømme, at selv efter flere forsøg forblev deres oatmeal raisin cookies med valnødder min favorit. 

Der var ikke så meget tvivl om, at jeg måtte hjem og finde ud af at lave en lige så lækker omgang bløde og chewy cookies med havregryn og masser af rosiner og valnødder. Og det gjorde jeg så. Én gang. To gange. Tre gange. Og så endnu en gang. For ja, de her cookies holder. 

På mirakuløs vis forbliver de chewy - i lang tid. 

 
Chewy oatmeal raisin cookies med valnødder (15 stk)

  • 150 g mel 
  • ¾ tsk natron
  • ½ tsk salt 
  • 75 g havregryn (finvalsede)
  • 175 g brun farin
  • 100 g smør, blødt
  • 1 spsk lys sirup (eller honning)
  • 1 æg 
  • 75 g rosiner
  • 75 g valnødder, hakket groft

Bland mel, natron, salt og havregryn i en medium skål. I en stor skål piskes brun farin og smør ensartet. Herefter tilsættes æg og sirup, og massen piskes lys og luftig. Hæld melblandingen, rosiner og valnødder i smørblandingen, og pisk det hele sammen ved lav hastighed, indtil det hele lige akkurat er blandet. Stil dejen på køl i ca. 30 min. 

Varm ovnen til 160 grader varmluft. Tag dejen ud af køleskabet, form den i 15 kugler, tryk dem lidt flade, og sæt dem med rigeligt mellemrum på to bageplader med bagepapir. Bag cookies'ne ca. 12 minutter, til kanten har taget farve. Tag dem ud af ovnen, overfør dem straks til en kold flade, og lad dem køle af. Opbevar dem herefter i en lufttæt beholder. 

God fornøjelse! 

/Luise

Avocado-ærtecrème med basilikum, ristede hasselnødder og sprødt rugbrød

Jeg ved ikke, om jeg ville kalde det forår endnu, men det danske vejr viser sig da fra sin bedre side i de her dage. Jeg er netop kommet hjem fra idrætsdag med min årgang; 100 elever, der forvildet løber rundt i Geels Skov og prøver at stå på hinanden i underlige formationer, der vist skulle ligne pyramider. Ikke super seriøst, men til gengæld hyggeligt - og det er vel også det vigtigste (: Nu sidder jeg så her på min terrasse, med solvarme kinder og et varmt tæppe omkring mig, mens jeg nyder de forsigtige forårstakter. Jeg håber, at du også er ude at nyde det dejlige vejr. 

Man får sådan et dejligt overskud, når solen skinner - og mit blev kun større, da jeg i mandags fik aflyst et par moduler og udskudt en aflevering. Min lille fejring var en lækker frokost til mig selv. Jeg lavede derfor den her avocado-ærtecrème, som måske kan gå for en slags nordisk version af den klassiske guacamole

Crèmen var ret velafbalanceret, idet både ærter og avocado kunne smages trods deres neutrale smag. Basilikummen og citronen spicer lidt op, mens hasselnødderne giver lidt tekstur. Som du kan se, spiste jeg det som en mad, men jeg tænker, at crèmen også kunne være en ret lækker for-snack, når man har gæster til middag. Jeg kunne forestille mig, at 
avocado-ærtecrèmen ville fungere godt som dip til små chips af hårdt ristet rugbrød. Uanset hvad du gør, vil jeg klart anbefale at du spiser crèmen sammen med rugbrød frem for grissini eller lignende; rugbrødet giver nemlig et lækkert sprødt og let syrligt modspil til den crèmede og milde avocado-ærtecrème. 

Sprødt rugbrød med avocado-ærtecrème med hasselnødder og basilikum (til 2 skiver rugbrød)

  • 1 avocado
  • 75 g ærter
  • Ca. 15 store blade basilikum, revet i mindre stykker
  • Ca. 15 hasselnødder, ristede og befriede for skal
  • Et skvæt citronsaft
  • Et skvæt olivenolie
  • Evt. lidt parmesanost
  • Salt
  • 2 tynde skiver rugbrød

Rist hasselnødderne på en pande, til skallen krakelerer. Lad nødderne køle af, fjern skallerne, og hak nødderne groft. Rist rugbrødsskiverne sprøde, og lad dem køle af på en rist. Det er ret vigtigt, at rugbrødsskiverne har luft til alle sider, så de kan komme af med varmen og blive sprøde. Blend alle ingredienserne sammen (bortset fra rugbrød), og smag til med basilikum, citron, salt og parmesanost. Juster konsistensen med citronsaften og olivenolien. 

God fornøjelse! Og glædeligt for-forår (: 

/Luise

Så er det i aften: Hjemmebagte varme hveder

Så er det St. Bededag i morgen, og det betyder, traditionen tro, at den står på varme hveder i aften.

Jeg har  her brugt Claus Meyers opskrift. Den har jeg brugt de sidste par år (ikke kun til St. Bededag), for resultatet er altid godt. Som du kan se her lavede jeg dem også sidste år. 

Hjemme hos mig plejede vi førhen at købe vores hveder hos bageren, men efter jeg har prøvet de hjemmebagte, fugtige hveder, er det svært at gå tilbage. 

Plejer du at bage dine hveder selv? ... ellers kan det jo være, at i dag skal være din første gang (: 

Glædelig St. Bededag!

/Luise

Svampet gulerodskage med cream cheese frosting

Jeg har sjældent bagt så meget kage, som jeg har gjort de sidste par uger - men det er jo ikke det værste. Den her gulerodskage var på programmet i sidste uge, da jeg skulle dele ud i min klasse. Kageordning længe leve. Jeg havde egentligt ikke tid til at bage, men den her kage er af typen "smid-det-hele-i-en-skål-og-rør-det-sammen", så den passede fint ind i mit travle program. Jeg må indrømme, at jeg selv var ret glad for resultatet - og det var mine venner vist også. Jeg har i hvert fald hørt om den flere gange siden (:
Jeg plejer trofast at holde mig til min farmors gamle opskrift, og det gjorde jeg da også næsten denne gang. Jeg vovede dog at snige et par småændringer ind: Jeg tilsatte lidt ekstra gulerod for fugten og lidt kanel og valnødder for smag og tekstur. Så altså; lidt mere af alt det gode. Jeg synes, at det var super, så sammen med min farmors opskrift ligger nu en lille seddel med ændringer til næste gang (: 
Den her kage er  både er luftig og dejligt svampet på én gang - og så holder den fugten i mange dage. Det er jo ikke dårligt at have lækker kage til et par aftener... eller flere (:


Svampet gulerodskage med cream cheese frosting (ca. 16 stk.) 

  • 300 g brun farin
  • 2 dl smagsneutral olie
  • 4 æg
  • 300 g mel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ toppet tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 2½ tsk kanel
  • 450 g groft revne gulerødder
  • 2 dl rosiner (hvis du, lige som jeg, er meget glad for rosiner... ellers kan du nok sagtens nøjes med færre) 
  • 100 g hakkede valnødder

Put alle ingredienserne i en skål, og pisk dem sammen. Put dejen i en bagepapirklædt bradepande på ca. 20x23 cm, og bag den midt i ovnen ved 180 grader traditionel ovn i 25-30 min. Kagen er klar, når du stikker en stegenål i midten af kagen, og den kommer ren op igen.

  • 200 g flødeost (ikke light - så går det galt), stuetemperatur
  • 125 g smør, stuetemperatur
  • 75 g flormelis, sigtet
  • lidt reven appelsinskal (evt. citron)

Pisk den stuetempererede cream cheese og smør sammen, og pisk derefter sigtet flormelis i. Smag til med appelsinskal. Smør frostingen på den kolde kage. Opbevar kagen i køleskab af hensyn til frostingen. 

Jeg synes, at det er ret fint at pynte kagen med knuste valnødder og fine strimler af appelsinskal, men det kan man jo gøre, lige som man vil (:

God fornøjelse!

/Luise

Pasta med tomat, pancetta, pecorino og parmesan | Pasta all'amatriciana

Sidste fredag havde jeg nogle venner til middag. Eftersom vi allerede mødtes ud på eftermiddagen, og jeg var helt bombet efter 2 dages intens AT-skrivning (AT er en tværfaglig opgave i gymnasiet), skulle det bare være en simpel menu. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste der har det sådan, men i min verden er pastaretter altid et sikkert hit, når der skal noget nemt og lækkert på bordet. Og det gjaldt også i fredags. Hjemme hos mig er vi store fans af pastaretter, og den her er en af vores favoritter. Saucen kan sagtens laves dagen før (og bliver måske endda bedre af at stå natten over)... og så er det jo ret simpelt at stable en middag på benene (: 

Sugo all'amatriciana er egentligt bare en simpel pastasauce med tomat, løg, pancetta og chili, men den skal ikke undervurderes. En god håndfuld pecorino og parmesan giver retten en dybere smag, og en mere fyldig og cremet konsistens. Pancetta er en form for italiensk bacon, som dog har sin egen karakteristiske smag. Pancetta fås mere eller mindre fedt, og kan variere fra gang til gang, men jeg foretrækker klart den magre version. Det kan være lidt tricky at finde pancettaen, men gør et forsøg, for det giver absolut det bedste resultat. Læg vejen forbi et par slagtere - så skal det nok lykkes (: 

Opskriften her giver en ret stor portion, men du jo kan nedskalere den, som det passer dig (:

Pasta med tomat, pancetta, pecorino og parmesan (ca. 8 personer) 

  • Lidt olivenolie
  • 6 skiver pancetta på ½ cm tykkelse (jeg brugte den rullede pancetta)
  • 1 stort løg, finhakket
  • 3 dåser (hakkede) flåede tomater à 400 g
  • Rød chili, befriet for kerner og hakket fint
  • Salt
  • En stor håndfuld finrevet parmesanost
  • En stor håndfuld finrevet pecorino
  • Ca. 800 g tørret lang pasta som bucatini, spaghetti eller linguine

Skær pancettaen i mindre stykker på ca. 2x1 cm, og steg dem i olivenolie ved middelvarme. Når pancettaen er nogenlunde gennemstegt og lidt sprød, tilsættes løget. Når løgene er blanke, tilsætter du tomat og smager til med salt og chili. Læg låg på, og lad saucen småsimre i ca. 30 min. Kog pastaen i godt saltet vand (det skal smage som havvand). Bland pasta, tomatsauce og begge oste, og server straks. Drys eventuelt med lidt frisk persille eller basilikum. Det smager godt og ser flot ud (: 

Velbekomme!

/Luise

Fynsk brunsviger - fugtig og snasket som den skal være

Der findes to slags brunsviger: fynsk brunsviger, og ikke-fynsk brunsvigerJeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at opskriften på svampet og snasket brunsviger holder sig på den fynske side af Storebælt. Mine bedsteforældre bor på Fyn, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange, min morfar har hentet friskbagt "brunner" til os hos bageren, og jeg siddet med snaskede fingre og en veltilfreds mavse på terrassen i min mormor og morfars sommerhus. 

Men som sagt, er det som, at de fynske bagere har indgået en aftale om aldrig at lade opskriften forlade de fynske bagerier; det er stadig ikke lykkedes mig at støve en rigtig, tung, snasket brunsviger op på den sjællandske side af Bæltet. Og så er der jo ingen vej udenom; frem med mel, sukker og den store røreske. Jeg kan så afsløre, at både internettet og diverse kogebøger holder igen med de snaskede opskrifter. Heldigvis kom min søde tante - og ikke mindst hendes mor (som begge er fra Fyn) - mig til undsætning . Min tante Jette viste sig nemlig at ligge inde med sin mors brunsvigeropskrift - som er intet mindre end fantastisk. Den slår aldrig fejl, og resultatet er lige præcis så fugtigt og snasket, som det skal være. Det er en ægte fynsk brunsviger det her. 

Fynsk brunsviger - fugtig og snasket, som den skal være 

Dej

  • 250 g mel
  • 25 g sukker
  • 25 g gær
  • en smule salt
  • 1½-1¾ dl mælk, lunken
  • 25 g smør, blødt

Gæren opløses i mælken. Mel, sukker og salt blandes i, og dejen æltes sammen (evt. på maskine). Smørret skæres i mindre tern og æltes ind i dejen. Lade dejen hæve lunt og tildækket i 20 min. Lav fyldet.

Fyld

  • 125 g smør
  • 150 g brun farin
  • 4 spsk sirup

Smelt det hele i en gryde ved middel varme. Rør det godt sammen til en ensartet masse. 

Rul dejen ud til et rektangel, og læg den i en bagepapirklædt bradepande på ca. 35x25 cm. Brug din finger til at prikke hulninger i dejen, så fyldet kan løbe derned. Hæld fyldet på dejen, lad det hæve lunt i yderligere 20 min, og prik endnu en gang huller i dejen. Jo flere huller du laver, des mere snasket bliver det endelige resultat. Bag brunsvigeren i ca. 12-15 min ved 180 grader traditionel ovn. 

Brunsvigeren er allerlækrest, når den stadig er lun og svampet. Som med de fleste andre fede gærdeje bliver den nemlig tør efter få dage.  

God fornøjelse!

/Luise

Gulerodsboller med havregrød, rugmel og rosiner

Jeg er meget glad for friskbagt brød - det er vist ingen hemmelighed længere. Surdejsbrød er dejligt, men det kræver tid. Indimellem er det altså skønt bare at kunne smække en hurtig dej sammen og have lækre, friskbagte boller inden for en time eller to - og ikke fireogtyve. Det sker jo fra tid til anden, at man rammes af en akut brød-trang. Det kan ske for selv den bedste... Ikke også? 

De her boller er blevet min faste løsning på det problem. Og det er ikke bare en nødløsning af anden rang. De her boller holder. De smager simpelthen bare godt og har en dejligt svampet krumme. 

Som du måske har spottet, er den her opskrift en variation over opskriften i mit tidligere indlæg om gulerodsboller med havregrød. Jeg har efterhånden brugt den opskrift mange, mange gange, så nu var det tid til lidt forandring. Det her er den sundere udgave. Det kan godt være, at der er en klat smør og et drys sukker i, men til gengæld er der også 2 dl havregryn, 400 g gulerod og 50% rugmel i. Men husk nu; vigtigst af alt er, at de smager godt. 

Takket være guleroden og havregrøden holder de her boller sig svampede og lækre i mange, mange dage.

Gulerodsboller med havregrød, rugmel og rosiner (ca. 25 stk)

  • 2 dl havregryn
  • 4 dl vand
  • 50 g smør
  • 4,5 dl vand
  • 50 g gær
  • 400 g gulerødder, groft revet 
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk fint salt
  • 100-150 g rosiner
  • ca. 500 g hvedemel
  • ca. 500 g rugmel

Lav havregrød af havregryn og de 4 dl vand. Smelt smørret i havregrøden, hæld grøden over i en stor skål, og bland den med vandet, så blandingen bliver lunken. Opløs gæren heri og tilsæt salt, sukker, revne gulerødder og rosiner. Tilsæt melet, og rør godt med en ske, eller brug hænderne. Dejen skal være ret klistret. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 30 minutter. Læg dejen som uformede klatter på en bageplade (vær nænsom, så dejen ikke falder for meget sammen), og lad dem hæve lunt og tildækket i yderligere ca. 30 min (denne efterhævning kan droppes - i så fald bliver bollerne selvsagt mere kompakte, men smager stadig skønt). Bag dem ved 225 grader varmluft i ca. 12-15 minutter, til de begynder at få farve. Bollerne hæver en del under bagningen, så lav dejklatterne lidt mindre, end du ønsker de færdige boller. 

Lad bollerne køle af på en bagerist, inden du pakker dem ned. Bollerne kan sagtens fryses ned - det er jo altid dejligt med hurtigt og lækkert hjemmebag lige ved hånden.

Velbekomme!

/Luise

Knækbrød med fuldkornsdurum og sesam

Hvor er det skønt med påskeferie. Jeg sang for mig selv hele vejen hjem på min cykel efter sidste fysikmodul i fredags. Tanken om ferie er altid god, og når solen oven i købet skinner, bliver det hele blot meget bedre. Jeg parkerede cyklen foran mit hus og følte det der dejlige ferie-overskud: fornemmelsen af at hele kroppen slapper af, tanken om at have al den tid man har brug for og ingenting der skal  gøres - og ikke mindst en utrolig lyst til at forkæle sig selv og bare slappe af. 

I en periode havde vi altid en dåse hjemmebagte knækbrød stående på køkkenbordet. Desværre kom jeg ud af den gode rytme, så nu er det efterhånden lang tid siden. I fredags så jeg dog mit snit, og jeg fik langt om længe lavet endnu et batch knækbrød. Det er så nemt og lækkert, at jeg ikke kan forstå, hvorfor jeg nogensinde kom ud af min gode knækbrøds-rytme. 

Jeg har her brugt sesamfrø, solsikkekerner, fuldkornsspeltmel og fuldkornsdurum, men du kan sådan set bruge lige de kerner/frø og meltyper, du har lyst til. Jeg skifter selv lidt rundt, men fuldkornsdurumen udelader jeg aldrig. Den har en karakteristisk rustik italiensk smag, som jeg synes er rigtig lækker. 

Knækbrød med fuldkornsdurum og sesam (ca. 30-35 stk) 

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl sesamfrø
  • 2 dl solsikkekerner
  • 2½ dl fuldkorns speltmel
  • 1½ dl fuldkorns durummel 
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk fint salt
  • 1 dl olivenolie
  • 2 dl vand

Bland alle de tørre ingredienser, tilsæt vand og olie, og rør det hele godt sammen. Rul dejen ud til ca. 3 mm tykkelse, og skær den i mindre stykker. Læg dem på en bagepapirsklædt bageplade. Dejen kan godt gå lidt i stykker, når du ruller den ud, men det gør ikke noget - det kan bare "lappes". Bag knækbrødene ved 200 grader traditionel ovn i ca. 20 min. Lad knækbrødene blive på bagepladen, mens de køler af. 

Hvis du opbevarer knækbrødene i en lufttæt beholder, forbliver de sprøde - så det kan anbefales (:

God fornøjelse!

/Luise

Lynstegt spinat med svampe og hvidløg

Efter jeg forleden havde lavet min omelet med røget laks, frisk spinat og cheddar, lå jeg inde med den del overskydende frisk spinat. Heldigvis er det dog ikke det værste at ligge inde med, når man som jeg er en sand spinat-elsker. Spinat er super sundt, smager skønt og er utroligt dekorativt med sin intense grønne farve. 

Eftersom min friske spinat lå sammen med en ensom bakke champignoner i køleskabet, og de begge kiggede noget så længselsfuldt ud mod mine potter og pander, var der ikke så meget tvivl om menuen. Jeg besluttede mig - som overskriften afslører - for at tilberede min spinat sammen med hårdtstegte champignoner og hvidløg. Meget simpelt og meget lækkert.  

Jeg er ret sikker på, at den her spinat-variation vil fungere godt som tilbehør til både fisk, diverse kød og fjerkræ. 

Glædelig påskeferie!

Lynstegt spinat med svampe og hvidløg (tilbehør til 2 pers)

  • 100 g frisk spinat
  • 150 g champignon (eller evt. andre svampe)
  • 2 fed hvidløg
  • Smør til stegning

Skyl spinaten, og fjern stilkene. Børst svampene fri for jord, skær bunden af stokken, og skær svampene i mindre stykker. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Smelt en god klat smør på en varm (sauter)pande, og tilsæt hvidløget lige inden smørret bruner. Når både smør og hvidløg er brunet, tilsætter du svampene, og steger dem ved høj varme, til de mørke og "gennemstegte". Giv dem et godt drys salt og peber, og tilsæt så de hele spinatblade. Vend rundt, og fjern panden fra varmen, så snart spinaten falder sammen. Server spinaten med det samme. 

Velbekomme!

/Luise

Snaskede, svampede kanelsnegle - helt uden tørre kanter

Det her har jeg længe gået og drømt om: Kanelsnegle med masser af dejligt fyld, en svampet dej og ingen tørre kanter.

Det er lidt som om, at de her kanelsnegle ikke helt kommer til deres ret på mine billeder. Jeg mener det virkeligt. Som jeg sidder her med en snasket kanelsnegl i min ene hånd og de resterende fem fingre på tastaturet, forstår jeg, at de her snegle hverken kan beskrives med tekst eller billeder. De må smages. 

Jeg prøver alligevel: Start med en intens duft af kanel og et strejf af kardemomme. Du forsøger at brække én kanelsnegl fra de andre, men dejen er så fugtig, at det lige bræk ikke er muligt. Men det gør ikke noget, for den ekstra "kant", du får med fra nabosneglen, er lige så lækker, blød, svampet og kanelfyldt som alt det andet. Du kigger på sneglen, vender og drejer den lidt, mens du overvejer fra hvilken vinkel du skal gå til angreb.  Du finder ud af, at ingen vinkel er bedre end de andre, og du tager den første bid. Dine tænder glider gennem de utallige lag af svampet kardemommedej og snasket kanelfyld. Du nyder den intense smag og fugtige krumme, mens du overvejer, om du skal finde en gaffel frem og skåne dine fingre. Men du bliver enig med dig selv om, at snaskede kanelsnagle skal spises med snaskede fingre, så du fortsætter. Du tager en til bid, endnu en og så lige én til. Du kigger på din tomme tallerken og overvejer, om du skal invitere endnu en kanelsnegl over.

Hjalp det mon fantasien lidt på vej?

Snaskede og svampede kanelsnegle - uden tørre kanter (12 stk)

Dej (fra Meyers kanelsnurrer - fordi der bare ikke findes nogen bedre kanelsnegle-dej)

  • 2,5 dl kold mælk
  • 25 g gær
  • 1 lille æg
  • 500 g hvedemel
  • 75 g sukker
  • 8 g salt
  • 6 g stødt kardemomme
  • 75 g smør

Kanelremonce

  • 150 g blødt smør
  • 50 g brun farin
  • 50 g sukker
  • ½ dl sirup
  • 1 spsk + ½ tsk kanel
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Opløs gæren i mælken. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme, og ælt dejen, til den er glat og slipper skålen. Det tager omkring 20 min, så det er nødvendigt med en røremaskine (på medium hastighed).  Tilsæt herefter smørret i mindre tern, og ælt i endnu ca. 20 min, til dejen igen er glat og slipper skålen. Du skal ikke tilsætte mere mel, selvom dejen virker blød, når smørret kommer i, og du må endelig ikke kvitte de lange æltetider; de er essentielle for det lækre resultat. Lad dejen hæve lunt og overdækket med et fugtigt klæde i 1½ time.

Pisk smør, brun farin, sukker, sirup og kanel sammen. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 30x50 cm (ca. 0,5 cm tyk). Smør remoncen ud i et jævnt lag, rul dejen stramt sammen, og skær den i 12 lige store stykker. Smør en springform med smør, og stil kanelsneglene på højtkant tæt op ad hinanden heri. Lad dem hæve lunt og overdækket af et fugtigt klæde i ca. 1½ timer. Pensl sneglene med æg, og bag dem i ca. 25 min ved 180 grader (traditionel ovn). 

God fornøjelse og glædelig snestorm! 

/Luise

Omelet med røget laks, frisk spinat og cheddar

Tænk engang, hvor går tiden hurtigt. Det er allerede weekend igen. Jeg brokker mig nu ikke. For én gangs skyld går jeg nemlig en relativt afslappet weekend i møde. Der er tid til søvn, veninder en smule lektier - og mon ikke også lidt madlavning? Jeg elsker de rolige weekender, hvor der er tid til at stå i køkkenet, lade dejen hæve længe og måske lave en lækker morgenmad. Den her omelet var egentlig min aftensmad i mandags, men den kunne mindst lige så vel have stået på mit morgenmads- eller brunchbord i morgen. Hvis man skærer den i mindre stykker, vil den helt sikkert fungere godt som en lille lækker haps. 

Laks og spinat er en velkendt kombination, så det kommer vel ikke bag på nogen af os, at det også fungerer godt i omelet. Med lidt smeltet cheddar i midten får den endda en lille sjovt og salt twist. Jeg synes, at omeletten fungerede godt med en klat god pesto - selvfølgelig allerhelst hjemmelavet (jeg brugte dog Løgismoses). Lidt frisk tomat og spinat skader heller ikke! (: 

Omelet med røget laks, frisk spinat og cheddar

  • 3-4 æg (afhænigt af appetit) 
  • salt og peber
  • 1 forårsløg
  • 2-3 skiver røget laks (alt efter størrelse)
  • 2 store håndfulde frisk spinat, skyllet og befriet for stilke
  • 1 håndfuld finrevet cheddar (eller anden ost) 
  • Evt. pesto, tomater og mere frisk spinat efter som tilbehør

Snit forårsløget fint, skær laks og spinat i mindre stykker/strimler, riv osten, og rør æggene med salt og peber. Varm en mellemstørrelse pande op og smelt fedtstof på den. Steg forårsløg, laks og spinat, indtil spinaten netop falder sammen. Giv det et drys salt og peber, og hæld så æggene over. Rør rundt, til æggene begynder at størkne en smule, og lad så omeletten stå, indtil overfladen er nogenlunde størknet. Vend omeletten, drys halvdelen af den med osten, og fold den anden halvdel over. Så er den klar! 

Server eventuelt omeletten med en god pesto og lidt frisk spinat og tomat. Det giver et godt modspil (:

God weekend! 

/Luise

Mexicansk rissalat

Jeg har en lille svaghed for mexicansk mad. Og for mexicanske ingredienser. Det er ikke fordi, jeg har en svaghed for Mexico - eller nogen form for relation dertil. Det er sikkert bare et tilfælde, men mit madglade hjerte banker lidt mere for kidneybønner, majs, avocado, lime og koriander, end det banker for så meget andet. 

Mexicansk rissalat (tilbehør til 4 personer eller hovedret til 3)

  • 125 g (brune) ris, kogte og afkølede (evt. fra dagen før)
  • 1 dåse kidneybønner, drænede (eller "hjemmekogte")
  • 1 rød snackpeber
  • 100 g babyspirer
  • 100 g majs (evt. fra frost)
  • 2 forårsløg
  • 1 stor avocado
  • 8 gode små tomater (fx san marzano)
  • Evt. 2 stk kyllingbryst, skåret i mindre stykker og stegt (evt. med krydderier) samt sprødstegt chorizo 

Dressing

  • 3 spsk olivenolie
  • Ca 1,5 spsk limesaft (ca. 1 lime)
  • 20-25 dråber tabasco (eller mere, hvis du vil have lidt kant)
  • 4 spsk hakket koriander
  • Lidt flydende honning
  • ½ tsk fint salt
  • Peber

Bland alle ingredienser til dressingen, og stil den til side. Hak snackpeber, forårsløg, avocado og tomater. Bland de hakkede ingredienser med de resterende ingredienser, og ved herefter salaten med dressingen. Hvis du lader salaten trække lidt, suger risene noget af dressingen til sig. Det er en smagssag, hvad man foretrækker.
Spis salaten med et drys frisk koriander og et skvæt limejuice. Det er lækkert og friskt (: 

Med et par stegte kyllingebryst og sprødstegt chorizo blev det her til et hurtigt og mættende aftensmåltid til 3 personer. Hvis du vil bruge salaten som tilbehør, kan du sagtens udelade kylling og chorizo.

Velbekomme! 

/Luise

Morgen-pandekager med hytteost og havregryn | Cottage cheese pancakes

Jeg går i 3.g nu, og jeg har mange ting at se til. Afleveringsopgaverne hober sig op, mens lektier og moduler fylder skemaet. Oveni det hele har vi haft terminsprøver i denne uge. Der er mange ting at holde styr på og mange ting at lave. Der er nu mindre end 4 måneder, til jeg står med en studenterhue på hovedet og et eksamensbevis i hånden. Tanken er på én gang både dejlig og skræmmende. 
Nogle gange glemmer jeg helt at stoppe op og nyde mine sidste måneder i gymnasiet. Jeg tror, at det er vigtigt, at man husker at tage nogle pauser indimellem, hvor man forkæler sig selv. Man kan ikke give 110% hele tiden. I torsdags havde jeg aften-terminsprøve, og jeg valgte derfor at afsætte min formiddag til en af de sjældne pauser. Det lyder måske som noget fis, men lige netop der følte jeg, at min bedste forberedelse ville være fuldstændig afslapning. Jeg lagde fysikbøgerne til side og brugte i stedet tiden på at lave en god morgenmad. 

Det er sjovt som cottage cheese pancakes lyder lækkert, mens pandekager med hytteost lyder mere tvivlsomt. Jeg lover dog, at det på ingen måde er farligt. Hytteosten gør pandekagerne dejligt fugtige uden at være klæge, og havregrynene giver lidt ekstra smag og tekstur. Med et godt skvæt ahornsirup var det opskriften på en dejlig morgen og den bedste forberedelse til 5 timers fysik.

Morgen-pandekager med hytteost og havregryn | Cottage cheese pancakes

(2 personer - ca. 9 stk)

  • 50 g havregryn
  • 225 g hytteost
  • 3 æg
  • 65 g mel
  • 2 tsk honning
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • ½ tsk kanel
  • 1-2 spsk mælk
  • Smør til stegning

Blend havregrynene til "mel", og stil dem til side. Blend så æg og hytteost ensartet. Tilsæt de resterende ingredienser inklusiv havregryn, og blend igen, til det hele netop er blandet. Juster dejens tykkelse med mælken. Smelt smørret på en varm pande, lad det brune og steg så pandekagerne ved middelhøj varme. Vend dem, når de har små lufthuller i overladen. Det betyder, at de er gennembagt. Steg dem også gyldne på den anden side.

Velbekomme!

/Luise

Surdejsboller med squash, græskarkerner og stenformalet hvedemel

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at jeg er vild med hjemmebagt brød og meget glad for surdej. Som I har kunnet følge med i, har jeg netop startet en ny surdej op, og disse boller er resultatet fra første bagning med den. Det var nu ikke dårligt med en omgang hjemmebagt boller - især ikke efter 9 dages spænding med en surdej under opsejling. 

Lige som gulerødder, giver squash dit brød en dejlig fugtig og svampet krumme. Her har jeg kombineret den fugtige squash med græskarkerner og stenformalet hvedemel. Den stenformalede hvedemel har en skøn dyb og rustik smag, som ikke opnås i samme grad med almindeligt fint hvedemel. Derudover er den stenformalede version lidt grovere - hvilket jeg i hvert fald godt kan lide. Jeg vil klart anbefale, at du giver det en chance - du vil tydeligt kunne smage forskel. Jeg ved, at flere supermarkeder sælger Grupe & Meyers stenformalede mel, men der er helt sikkert også andre producenter og forhandlere derude. 

Det er sjovt, som sådan et læs friskbagte boller forsvinder på ingen tid.... Men så er der jo ingen anden udvej end at komme i sving med mel og surdej snart igen (: 

Surdejsboller med squash, græskarkerner og stenformalet hvedemel (ca. 15 stk.)

  • 10 g gær
  • 1 dl surdej
  • 5½ dl koldt vand
  • 75 g græskarkerner
  • 100 g squash, finrevet
  • 200 g almindeligt fint hvedemel
  • 450 g stenformalet hvedemel
  • 50 g grahamsmel
  • 10 g salt

Opløs gæren i vand og surdej. Rør herefter finrevet squash og græskarkerner i, og tilsæt alle tre slags mel samt salt. Juster mel- og vandmængde, så dejen er blød (som grød) men stadig giver en vis modstand, når du rører i den. Ælt herefter dejen i ca. 10 min på røremaskine, indtil den slipper skålens kanter helt, er blød, smidig og består  glutenprøven, som Claus Meyer så fint har indført i de danske bagehjem. Lad dejen hæve i køleskabet i en oliesmurt, lufttæt beholder (fx dækket med husholdningsfilm) i ca. 12-15 timer, til den er nogenlunde dobbelt størrelse, hvælver flot og hullet bliver stående, når du stikker en våd finger i dejen. Tag nu dejen ud og lad den temperere i 30-60 min.

Læg en pizzasten i ovnen, og varm den op til 250°. Drys et godt lag (grahams)mel på køkkenbordet, og vend forsigtigt dejen ud herpå. Drys dejen godt med mel, og hak med en dejskærer eller malerspatel boller i nogenlunde ensartet størrelse. Læg forsigtigt bollerne på et stykke bagepapir, og læg det med det samme over på den glohede pizzasten i ovnen. Bollerne skal altså ikke efterhæve. 

Det bedste resultat fås ved at bage bollerne på en pizzasten, der har stået i ovnen i mindst 30 min. på 250°, men en almindelig bageplade fungerer også fint (stadig ved 250°). 

Bollerne bages i ca. 12 min. på 250 °C traditionel ovn, til de har en kernetemperatur på 100°C eller tæt derpå. 

God bagning!

/Luise

At genopfriske surdejen

Nu er surdejen på plads, og vi mangler bare at finde ud af, hvordan vi passer den. Det er faktisk ganske simpelt.

Hver gang du bruger af din surdej, skal du genopfriske den med en mængde mel og vand, der svarer til den mængde, du har brugt. Du rører begge dele ud i surdejen, til der ikke er flere klumper, og så sætter du den bare tilbage på køkkenbordet. Her modner den igen, og efter 1-2 dage burde den være klar til bagning igen. Det er klart, at jo mere sur surdej du bygger videre på, jo hurtigere bliver surdejen klar igen - og omvendt. Jeg hælder tit meget af min surdej fra, så jeg kun har ca. 1 dl tilbage at spæde op. Så går der lidt længere tid, inden surdejen er klar igen, og det passer godt til min bagerytme - der kan nemlig godt gå lidt tid, mellem jeg får bagt.

Jeg synes, det kan være svært at bedømme, hvor meget mel og vand, det lige er, jeg har brugt, når jeg eksempelvis har taget 1 dl surdej. Jeg må derfor være ærlig og sige, at når jeg spæder op, foregår det på slump. Claus Meyer har dog en fin lille oversigt for mængderne, hvis du godt kan lide lidt fastere mål. Meyer tager udgangspunkt i en lidt tyndere surdej, men det gør ikke så meget. Du kan altid putte en smule mere mel i, hvis du, ligesom mig, god kan lide en lidt tykkere surdej.

Når du på et tidspunkt synes, at surdejen begynder at se kedelig ud og lugte stærkt syrligt (efter ca. 1 uge), er det tid til at friske den op. Du kan selvfølgelig sagtens bare hælde noget af surdejen i vasken, hvis du ikke lige har tid til at bage. Det gør jeg indimellem. 

Så er det ellers bare om at huske at røre i surdejen hver dag, at bage en masse lækkert brød - og ikke mindst at spise det - at spæde op, røre, bage, spise, spæde op, røre osv.

Jeg kommer med et på bud på lækre surdejsbrød og -boller inden længe (: 

/Luise

Surdej - dag 9 - Surdejen er klar!

Nu er der gået 9 dage, og jeg har hermed besluttet mig for, at min surdej er klar. Hurra! Jeg er meget glad for, hvordan den ser ud og lugter nu - og der er næsten gået de 10 dage, som Meyer snakker om. Man skal dog huske, at de 10 dage bare er vejledende.

Selvom surdejen er klar til brug nu, kommer vi ikke til at kede os. Den skal jo stadig passes og plejes, så vi kan blive ved med at bage lækre brød. Det er på ingen måde besværligt at vedligeholde surdejen, men jeg forklarer det alligevel lidt nærmere i et lille indlæg i morgen. 

Det er ikke sikkert, at din surdej er klar endnu, bare fordi min er. Det varierer fra gang til gang, hvor lang tid det tager, da både temperatur og mel (og sikkert også en masse andre ting) har betydning for surdejens udvikling. Hvis bare du går efter den rigtige farve og den rare syrlige lugt, skal du nok kunne se, hvornår din surdej er klar (: 

Så skal surdejen i brug - og mon ikke der kommer et lille brød-indlæg inden længe? (:

/Luise

Surdej - dag 8

Nu tror jeg, at vi snart er ved at være der. Lige som i går er der også godt gang i surdejen i dag, og den dufter stadig dejligt. Nu begynder jeg så småt at drømme om friskbagt surdejsbrød - der er ikke lang tid endnu. Så er spørgsmålet bare, om det skal være gulerodsboller à la Emmerys, speltboller med græskarkerner, groft ølandshvedebrød eller noget helt andet. Sikke mange valgmuligheder (: 

Lad dig for resten ikke forvirre af, at jeg har skrevet om både dag 7 og dag 8 i dag. Jeg fik simpelthen bare ikke nået at poste indlægget for dag 7 i går. Sådan er det jo desværre, når afleveringerne kalder. 

/Luise

Surdej - dag 7

Det var en dejlig overraskelse, der ventede mig på mit køkkenbord i morges. Min surdej er på toppen igen! Den mørke farve er forsvundet, og er blevet erstattet af en lysere mere mælket farve. Ligeledes er den grimme lugt forduftet og surdejen lugter nu bare dejligt syrligt. Jeg har lært på Meyers Bagekursus, at surdejen skal lugte så behageligt (næsten som yoghurt), at man tør smage på den - og det gør jeg nu. Jeg gjorde det faktisk på kurset, og det var på ingen måde slemt. Måske er det en meget god huskeregel til at finde ud at, om ens surdej trives. Som du kan se på billedet er der godt liv i den - masser af fine bobler (: 

/Luise

Surdej - dag 6

Hov, jeg fik ikke taget noget billede af surdejen i går. Men vi klarer os forhåbentligt uden. Surdejen ser egentlig stadig ud, som den gjorde på dag 4. Jeg synes stadig, at lugten er lidt ubehagelig, men som en læser skrev forleden, mildnes den, når jeg får rørt i surdejen. Det er som om, at det er det øverste skummende lag, der lugter dårligt.
Jeg krydser fingre for, at det hele bliver godt igen. Jeg glæder mig sådan til et godt hjemmebagt surdejsbrød. Der burde kun være ca. fire dage endnu. Spændende. 

Surdej - dag 5

Dobbelt dag4.jpg

Som min mor siger, er det at passe en surdej næsten som at have en Tamagotchi. Man skal passe og pleje den - og personligt bliver jeg en smule afhængig af det. Jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt, når jeg står op om morgenen i disse dage og tøffer ned i køkkenet for at se, hvordan det går med min lille surdej... Og det er endnu mere spændende, lige nu hvor jeg er lidt nervøs for, hvordan det hele går - som jeg forklarede i går. Jeg har dog fået nogle søde og beroligende kommentarer, så jeg tror på, at det hele nok skal gå, selvom surdejen lugter lidt anderledes, end mine tidligere surdejsstartere har gjort (: 

/Luise